Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Bertel Elmgaard: Norsk Bohêmeliteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eller Vildskab, om man vil, i Bøgerne, har, naar det kommer til
Stykket, mere honnet Ambition end varmt Zigeunerblod i Aarerne.
Man erindre blot Værker som »Et Besøg*, »En Forlovelse«,
»Mimoser« og »Tre Par«. Ingen Sinde har man i vor Literatur set
en saadan Ængstelse for at tale ligefremt Der er noget saa
uendelig snusket, ufrit og forkomment i den Maade, hvorpaa
Forfatterne grupperer og manøvrerer med Motiver og Karakterer
for at klare det voveligt anlagte Ænme med en Tvetydighed eller
skjult Frivolitet. Det er en Fribytterlyst, der plaffer med
Hyldebøsser.
Og saaledes til syvende og sidst med »Albertine«.
Arne Garborg benytter i Mannfolk Bondemaalet til at
fortælle om Kristiania-Forhold. Dette kaster noget vildledende
over Fremstillingen, men til Gengæld lider denne ikke under Mangel
paa rent elementære Skriveregler og er saaledes nok saa læselig
som »Albertine«. Garborg er Skribent og af dem, som det
koster Kamp at skrive. I »Bondestudenter« var der nedlagt et
stort Arbejde, uden at det dog lykkedes at forvandle et Stykke
Nationaløkonomi til Poesi. Fra disse økonomiske Studier har han
nu vendt sig til Driftslivet, men saa stor en Fejl, som det var, at
han i den brede Skildring af »Bondestudenternes« Galleri udelod
alt, hvad der vedrørte Kønslivet, saa vist er det en ikke mindre
Fejl, at han i »Mannfolk« kun synes at have Øje for dette. Om
Helten i en af H. C. Andersens Romaner hedder det, at han
»havde ingen Anfægtelser«, og hermed menes kødelige, om de
Garborgske Helte kan man omtrent sige det samme, men i anden
Betydning: de have ingen moralske Anfægtelser.
Det er en Ungdom af Studenter og Malere, af Borger- og
Arbejderdøtre, for hvem Kønsdriften er Tilværelsens
Hovedfaktor; Maden kommer saa som Nr. 2, og i Virkeligheden kender
de ikke flere. At der endnu hist og her i Bogen forekommer
gamle, romantiske Betegnelser som Kærlighed og Elskov maa vel
tilskrives gammel Vane, baade smaa og store Følelser har absolut
veget Pladsen for Drifterne. Og det er ikke — som man maaske
kunde formode af Hr. E. Skrams Anmældelse — en særlig Kaste
disse »Mannfolk«, nej, de er tagne rundt om fra de fine,
dannede og fra de simplere Lag, fra forskellige Livsstillinger, men
den ensidige, fysiologiske Behandling, de underkastes, gør dem
rigtignok saa ens som Dyr i Brunsttiden. Mandfolkene har deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
