Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - N. Neergaard: Grev Beusts Memoirer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sørgeligt ved saaledes at overleve sig selv, men det har det gode,
at man hører op at hænge ved Livet.«
Beusts Erindringer er en sjælden underholdende Bog. Uden
at være nogen stor Stilist, finder han let et fint og træffende
Udtryk for sine Tanker, og hans Fremstillingsform er i høj Grad
personlig. Hans Bog har intet af den Tunghed, der ofte skæmmer
politiske Memoirer; det kommer ham ikke an paa at give nogen
udtømmende eller systematisk Skildring af de Begivenheder, i
hvilke han har spillet en Rolle, og gerne ofrer han lidt af
Grundigheden for at kunne live op med en af de ypperlig fortalte
Anekdoter, han eksellerer i. Det er ikke mange af sin Tids fremragende
politiske Personligheder, han ikke har haft et og andet at gøre
med, og for dem alle har han et karakteristisk Træk eller et
rammende Ord. Om de lykkeligere Tider af sit Liv fortæller han
i høj Grad elskværdigt, og hans Modstandere kan i Reglen ikke
beklage sig over den Medfart, de har faaet; dog raader han ogsaa
over en fin og kølig Spot, der sætter Mærker, hvor den rammer.
Beust fortæller med alt andet end diplomatisk Reserverthed,
og hans Læser lærer ham i mangt og meget at kende fra Grunden.
Uden i mindste Maade at gaa ind paa sit Privatlivs Enkeltheder,
har han gennem Ræsonnementer og smaa ufrivillige Selvbekendelser
givet os en Personskildring af meget Værd.
Den Personlighed, der i denne Bog træder os imøde, er
ikke i nogen Henseende stærkt udpræget; den vækker vor Interesse,
men aldrig vor Lidenskab. Fjærn fra alle Yderligheder, som den
er, vil den aldrig paa nogen virke æggende, hverken til Beundring
ellei til Afsky. Beust er i Sandhed »den gyldne Middelvejs« Mand.
Saa vidt man af Erindringerne kan skønne, har intet i Verden
nogensinde vakt hans Entusiasme: ingen stor Sag har ejet ham
helt; han er paa en vis Maade oven over det hele. Selv fortæller
han, at han fra sin Studietid i Gøttingen hjembragte en Aare af
engelsk Liberalisme og at han i Julirevolutionens Aar sammen
med nogle andre unge Embedsaspiranter endog drev det til at
forfatte en til den sachsiske Førsteminister adresseret Kritik af det
dengang for Stænderne forelagte Forfatningsudkast, i hvilken det
hævdedes, at Udkastet ikke var frisindet nok, men, tilføjer han,
lykkeligvis var jeg dog fornuftig nok til at kaste Papiret i Ilden.
Højere gik Bølgerne ikke i den fyrige Ungdomstid, og med Aarene
blev Akkomodationsævnen endnu større; i 1849 og nærmest
følgende Aar flød der i Sandhed kun tyndt Blod i den »liberale Aare«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
