Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Ola Hansson: Tor Hedberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans Sind. Den overspændte Tilstand, hvori han befinder sig ved
dette Møde, gør, at han har glemt alt, da han vaagner efter
Søvnen; han husker kun et Ansigt og har, dybt nede i sit
ubevidste. Selv, en dunkel Fornemmelse og Erindring om hvad der
er hændt ham. Men denne Fornemmelse og Erindring er der
dog, og der behøves ikke andet, end at han en Gang tilfældig
hører Jesu Navn nævne paa Gaden, for at hele Optrinet atter
staar levende for ham. Efter Hjemkomsten søger han at døve
alt dette ukendte, der maner ham i hans Indre med dunkle
Følelser og uklare Syner, men det lykkes ham ikke. Han arbejder
mekanisk Dagen igennem og naar Aftenen kommer, falder han i
en tung, dødlignende Søvn, men Glæden, Tilfredsstillelsen ved
Arbejdet genvinder han ikke. Der er kommet noget nyt ind i
hans Liv, som er groet sammen med hele hans Væsen og som
vokser sig større og større. Hans daglige Gerning »efterlod en
Tomhed omkring ham, som intet kunde fylde, en Tomhed, der
bestandig var ved hans Side; som en blodløs Skygge fulgte den
ham, hvorhen han gik, og naar han træt gik til Hvile om Natten,
var den hos ham og hvilede med ham i Søvnen. Det var en
Fjende, en usynlig, ugribelig Fjende, som han ikke kunde kæmpe
med og ikke besejre, men som han mødte med en dump,
haard-nakket Trods.« Og da han saa hører Navnet Jesus og med et,
som i et Lynglimt, genser Jesu Skikkelse og Ansigt og mindes
hvert af hans Ord, Blik og Bevægelser, saa gribes han af Angest;
nu ved han, at hans Skæbne er fuldbyrdet Noget faar Magt med
ham, som han ikke ved hvad er, men som han føler det unyttigt
at kæmpe mod; han gribes som af en Sjælehvirvel og gaar sin
Skæbne i Møde, blindt og ubevidst, som en hypnotiseret. Han
lever næsten som under Indflydelse af en fiks Ide.
Han opsøger Jesus og bliver en af hans Disciple. Første
Gang i sit Liv bar han fundet et Menneske, til hvem han i
uforbeholden, uimodstaaelig Lidenskab kan sige: »Herre, jeg elsker
dig!« og i hvem han kan gaa op med hele sin Natur. Han har
nu fundet Lykken, ti han har ikke længere noget selvstændigt
Jeg, ingen Tanker, der driver ham i fredløs Jagen, ingen Følelser
af uforstaaet Angest. Han hviler ud med hele sit Væsen i den
Bevidsthed, at en anden har taget hans Skæbne i sine Hænder;
denne leder, og han selv har blot at følge.
Saa kommer Udviklingen af Judas’ ejendommelige Forhold
til Jesus, en fortsat Række af minutiøse Analyser af de enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
