Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Ola Hansson: Tor Hedberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Momenter, Fremstillingen af, hvordan Disciplens Kærlighed til
Mesteren munder ud i og omformes til denne ene Trang, der
størkner i hans Hjæme som en fiks Ide, Trangen til at dræbe
Jesus for at vinde Sjælefred.
Hvordan er dette muligt, at et Menneske af Kærlighed til
en anden og netop paa Grund af Overmaalet af denne Kærlighed
kan ønske denne andens Død og selv blive Gerningsmanden. Det
er den psykologiske Gaade, som Hr. Hedberg vil løse i Judas.
Hvilket Element i Kærligheden, hvilken psykologisk Lov forklarer
dette? Er det det, at det ene Menneske vil eje det andet saa
fuldstændig, at der af Verdensaltets mangfoldige Uendelighal ikke
bliver andet tilbage end disse to, der for hinanden bliver en
Verden i Miniatur, rummende hele Tilværelsens Fylde, i
Forbindelse med en urokkelig Forvisning om, at en saadan inderlig
Samfølelse er en Kimære? Med andre Ord: er det noget af det
samme, som naar en Mand elsker en Kvinde og i hendes
fuldstændige Tilintetgørelse ser den eneste Mulighed for at befries fra
dette sugende Savn, der ikke levner barn Ro? Eller er det fordi
Judas, denne asketiske Eneboernatur, hvis Sjæl er som en
Afspejling af den Ørken, han er født og opfostret i, af Instinkt nærer
Uvilje mod Galilæerbarnets lyse, harmoniske Kærlighedslære? er
det fordi hans inderste Natur og hans nye Kærlighed er
uforligelige Modsætninger og at en af dem maa dø, rykkes op lige til
sine fineste Rødder, hvis de ikke skulle tilintetgøre hinanden ved
at støde sammen som modsatte elektriske Strømme? Eller er det
fordi det ene Menneske ikke kan være det andet nok, idet Sfæren
bliver for lille og maa udvides, og at alt hvad der staar hindrende
i Vejen maa ryddes bort, da ellers den nødvendige Forbindelse
med det store, vide, skiftende Liv maatte afbrydes? Forfatteren
giver mange forskellige Antydninger, men intet bestemt Svar.
Han nøjes med at konstatere dette Faktum, at der vaagnede
en Trang hos Judas til for sin Sjælefreds Skyld at udlevere Jesus
til hans Fjender, han viser gennem en mangfoldig Analyse,
hvorledes dame Trang fra en dunkel Fornemmelse af Utilfredshed
bliver til en klart bevidst Tanke og fastholder konsekvent denne
Opfattelse lige indtil den skrækkelige Nat i Gethsemane, da Jesus
under Judas’ Kys siger: »Judas, forraader du Menneskenes Søn
med et Kys?« Ti disse Ord betyde i Hr. Hedbergs Bog ikke en
sørgmodig Bebrejdelse mod Disciplen, der har forraadt sin Herre
og Mester, men en inderlig Forstaaelse af et lidende Medmenneske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
