Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. S. Schandorph: Studier fra det gamle Versailles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Frokost i den runde Kolonnade med Damer var nok saa god.
De ventede i Timer, de ventede i to. Det var de vante til,
og det gjorde ikke Skaar i de Herrers gode Humør.
Skaren voksede, Parykskoven tyknedes. Sorte, mørkebrune,
rødbrune, cendréblonde, rimfrostpudrede Kroner brød ind mellem
de grønne purrede Kroner til Siden og bag ude.
Der kom Liv i Vandbassinerne. Da Kongen vaagnede, blev
de klarøjede, gjorde sig ogsaa færdige til at frembære deres
Hilsen og Hyldest.
Blev der givet et usynligt Signal, en uhørlig Kommando
ovenfra af en Ceremonimester eller Kammerherre?
Ti pludselig flyttede Parykskoven sig, og i en Fart
forvandlede den sig til en Allé. Den strakte sig helt oppe fra
Slots-facaden i to Rækker i Gangen til venstre langs det første Bassin
og helt ned ad den store Trappe, hvor den forsvandt for dem,
der stod Slottet nærmest.
Et Øjeblik! Og hans Majestæt kom frem i Facadens
midterste, halvdunkle Rundbue. Et Sekund forløb næppe, før
han tonede frem i fuld Solglans.
Velvoksen var han, endnu slank, endnu ikke med den
bekendte sammensnærpede Mund, hvor Tandløsheden bragte
Overlæben til at forsvinde. Endnu saaes tydelig Overskæggets kunstig
— smalle Stribe; der stod et forbindtligt Smil ud fra de
mørke-graa Øjne. Næsen med den stærke Krumning fra Roden af og
den lille bitte Knop i Spidsen, som afbrød den majestætiske
Begyndelse, var stærkt farvet, men endnu ikke kobberrød. Mørk og
med vældige Bukler hang Parykken langt ned over Skulderen.
Majestæten bar en brungul Dragt af tykt flandersk Klæde, om
Kjole og Vest løb en bred Rand af smaabladet Guldbroderi, saa
tykt og solidt, at det maatte gøre Dragten tung som et Harnisk.
Let og gratiøst sad den opkrampede Hat med de røde Fjer, der
luede op som sviftende Flammer, paa Parykkens Bukler. En stor
Stok med Guldbeslag og Diamantknap holdt han i sin højre
Haand; hans venstre laa let krummet om det lange, tynde,
rubinbesatte Kaardehæfte. Resten af Kaarden dulgte sig, under Kjolens
krinolineagtig udstrittende Skøder, til den kom frem bag til i en
Metalspids, ogsaa spækket med Ædelstene.
Louis-Quatorze skred langsomt frem. Han havde de smukkeste
Ben i sit Kongerige. De fyldte plastisk-skønt de lyseblaa
Silketrikots Strømper.
1*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
