Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. S. Schandorph: Studier fra det gamle Versailles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mademoiselle de Montpensiers Læber aabnede sig. Hendes
Øjenlaag hævede sig. Nu var det hende, som talte livlig med
Kongen, mens han spiste en Masse Frugt og drak det ene Glas
Syrakusanervin efter det andet.
Kongen havde ikke alene de smukkeste Ben, ’men den
stærkeste Mave i sit Kongerige.
Alle havde hørt Kongens Befaling. Selv de, der ikke kunde
fordrage den lunefulde og fremtrædende Generaloberst for
Dragonerne, nu Kaptejn i Kongens Livgarde og hans erklærede
Yndling, raabte højt om hans mageløse Bedrifter ved Gourlrai og
Lile, for at Kongen skulde høre det. Men da de raabte i Munden
paa hverandre, hørte Kongen kun en almindelig Ovation bekranse
Navnet Lauzun. Sagtens brød han sig ikke stort derom, han
kendte vel sine Folk. Han sagde til Mademoiselle med et
sarkastisk Smil:
— Hvor min brave Livgarde-Kaptejn er elsket af alle!
Se, min Kusine, hvor Hr. de Louvois synlig glæder sig over min
Ordre.
Krigsministeren bøjede pligtskyldigst Hovedet, da Kongen
nævnte hans Navn, men han smilede ikke. Han saa lige saa
mut ud som ellers og pustede sine store Kinder ud til to Poser.
»Den store Mademoiselles« smidige, lange og hvide Fingre
klemte med langsom Omhu en Fersken ud i Champagnepokalen.
Hun saa ikke op, var meget beskæftiget med sit Arbejde. Hun
■ kunde føle Madame de Montespans klare Øjne fæste sig skarpt
paa hende; hun kunde føle hende smile til Madame de Sévigné.
Næppe ti Minuter efter Kongens Ordre lød dumpt sagte
Hestetrav. En Herre i mørkeblaa Kjole, tæt besat med svære
Sølvgaloner paa Bryst, Ryg, Opslag, Lommer og Skøder, i
højrøde Benklæder og blinkende Støvler kom sprængende og sprang
af i Buskadsgangen med et flot berideragtigt Sæt. De lange
Sporers store Hjul klirrede krigerisk mod Smaastenene i Gangen.
Det var en lille svejrygget Mand. Hans ungdommelige
Holdning og smidige Figur viste mange Aar færre end det lille,
skarpe Ansigt, de rødkantede rindende Øjne og den rynkede Hals.
En underlig Blanding af en Dreng og en fuldmoden Mand.
Han traadte frem ud for Kongens Plads paa den anden
Side Bordet og hilste militærisk. Kongen nikkede og sagde:
— De trænger vist til Frokost, min gode Lauzun. Hvorfor
kom De ikke? Er De ikke tilsagt?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
