Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. S. Schandorph: Studier fra det gamle Versailles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tys! ... Nu lo Kongen igen ... og »den store
Mademoiselle« smilede helt tydeligt, men skadefro. Hendes blaa Øjne blev
vandgrønne. Isklippen smeltede paa et enkelt Punkt. »Den store
Mademoiselle« nedlod sig til at hviske til sin venstre Sidemand,
en Hertug af nyt Datum, en »Brevet-Hertug«. Hun sagde hurtig:
— Hr. de Louvois har forslugt sig i en Pære, Frugten paa
hans Stamtræ.
Hertugen af de faa Aner saa langs Bordet, skottede saa
fra Kongen til Mademoiselle de Montpensier, og, da Kongen blev
ved at lé, og Mademoiselle blev ved at smile; da endelig den
frygtede, af saa mange hadede Krigsminister var beskæftiget med
at skjule sit Uheld bag Servietten, mens hans svære Ansigt blev
tomatrødt — saa lo Hertugen af de faa Aner højt, efter at have
bukket dybt for Mademoiselle.
Saa lo de alle, ogsaa inde i »Kejsersalen«, hvor ingen
havde set, hvad der ramte Ministeren. Latteren var længst
standset, da Efterretningen om Sammenstødet mellem den store
Pæremundfuld og Louvois’s Vrangstrube naaede de i »Kejsersalen«
nederst siddende.
Louvois, Kontormanden og Administratoren, saa’ ondt over
paa »den store Mademoiselle«, en af de sejgeste Rester fra det
gamle feudale Frankrig.
Herskeren syntes nu, at Dyrene, han havde affodret, kunde
røre sig en Smule indenfor deres skønne Bure af broget Marmor og
grønne Træer. Han vidste, at de ikke kunde bryde ud. Han
sagde noget til Mademoiselle de Montpensier, lo højt; hun lo med
for at tækkes Kongen.
Da baade Kongen og »den store Mademoiselle« lo, steg
Larmen højere, og Bevægelserne bleve dristigere. Hænder og
Fødder mødtes i Smug under Bordene.
Kongen vinkede ad Ceremonimesteren. Alt blev stille. Alle
maatte vide, hvad Kongen ønskede.
— Hvor er Lauzun? spurgte Kongen.
— Sire, han har i Dag Tjæneste i Deres Majestæts Garde.
— Lad ham hente.
En Page løb af Sted for at overgive Ordren til en anden
Page, som besteg en Hest og sprængte af Sted.
Hinsides Buskadserne stod nemlig fem Heste opsadlede.
Ingen kunde jo vide, om Kongen behøvede en Kurer eller flere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
