Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kontorchef M. Rubin: En nordisk Toldunion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
endelig indgik det bayersk - wiirtembergske og preussisk-hessiske
Forbund en egentlig Toldforening den 22. Marts 1833. Hertil
sluttede sig saa Sachsen og de thuringske Stater, og den store
tyske Toldforening — omfattende Preussen, Sachsen, Bayern,
Wurtemberg, begge Hessen’er, Thuringen og en stor Del
Smaa-stater, i alt 7719 □ Mile med 23 Miil. Indb. — traadte derefter i
Kraft den 1. Januar 1834.
Toldforeningens Dannelse var lige til det sidste bleven
stærkt modarbejdet, dels af de udenfor staaende tyske Stater,
dels af Østrig, der frygtede Preussens Førerskab, som nu traadte
mere og mere i Forgrunden, og især af England, der gennem
sine Agenter, navnlig i den tyske Handelsstand, satte alt i
Bevægelse for at forebygge en Forening, der vilde vanskeliggøre den
dominerende Indflydelse, England hidtil havde kunnet øve paa
den splittede tyske Handel og Industri. Men efter Forhandlinger,
der saaledes havde strakt sig fra 1819 til 1833, kom Unionen
altsaa dog i Stand, og dermed ophævedes alle mellemrigs
Toldskranker indenfor Forbundets Grænser og derved ogsaa
Anledningen til den uhyre Smughandel, der hidtil var drevet; end videre
skabtes en ensartet Toldlov for al Indførsel udefra, og endelig
normeredes der Fællesbestemmelser for Flod- og Vejafgifter o. a.
lign. Derimod bibeholdt de enkelte Stater de forskellige
Konsumtionsskatter og Regaler, og for de paagældende Varer maatte der
da opkræves. Udligningsafgifter ved de forskellige Landes Grænser.
Overvejelser over Forandringer m. m. i den fælles Toldtarif
henlagdes til en Generalkonference, der skulde samles aarlig, og paa
hvilken enhver af Staterne skulde være repræsenteret; ingen
Beslutning kunde imidlertid fattes uden Enstemmighed, idet ingen af
Staterne ved en Majoritetsbeslutning vilde lade sig betage noget
af deres Suverænitet.
Toldforeningstraktaten gjaldt indtil Udgangen afAaret 1841.
Der var imidlertid da en saa almindelig Enighed om de
fortrinlige Virkninger, den havde haft til Fremme af de tyske
kommercielle og produktive Forhold, at ingen tænkte paa at trække
sig tilbage. Tvært imod sluttede i Aarene nærmest før og efter
1840 de fleste af de Stater, der hidtil havde staaet udenfor
Foreningen (deriblandt Baden, Frankfurt, Braunschweig, Luxemburg)
sig til den, og Traktaten forlængedes paa 12 Aar. Rent fiskalt
havde Preussen for saa vidt ikke lukreret ved Foreningen, som
Bestemmelsen om. at Toldindtægterne skulde fordeles efter Folketal,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
