Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kontorchef M. Rubin: En nordisk Toldunion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kom dette Land, hvis Indbyggeres Konsum var forholdsvis størst,
til Skade, medens altsaa de andre havde tjænt derved. Imidlertid
insisterede Preussen ikke paa nogen Grundforandring i dette
Forhold, da det indsaa, at hvad det tabte fiskalt, vandt det rigeligt
økonomisk og politisk — og det bandt de mindre Staters
Regeringer til Forbundet ved deres, baade absolut og relativt,
forøgede Toldindtægter.
Den fredelige Stemning, som havde været til Stede i Løbet
af de første Aar, holdt sig ikke i den følgende Tid. Perioden
1842—54 opfyldtes af bitre og hidsige Stridigheder, om
Told-politiken skulde føres i Retning af Frihandel eller Beskyttelse.
Det uhyre Opsving, den tyske Industri havde taget under
Foreningens hidtidige Bestaaen, havde bragt Industriinteresser frem
overalt, der krævede at fyldestgøres; men ulykkeligvis vare de af
forskellig Art. Hist vilde man have Garntolden forhøjet af Hensyn
til sine Spinderier, her Gamtolden formindsket af Hensyn til sine
Væverier. En Bomuldsindustri havde omtrent ikke været kendt
før Foreningens Opstaaen, Jæmindustrien havde været i sin
Barndom, og for disse og mange andre Produktioner krævedes nye
Bestemmelser. Følgen var, at Toldtarifen, hvis Forandringer endnu
i Begyndelsen af 40rene vare gaaede i liberal-økonomisk Retning,
i den øvrige Del af Decenniet indførte en Række af til Dels
væsentlige Forhøjelser, fornemmelig paa Manufaktur- og Jæmvarer.
Protektionismen standsedes kun, ved at det var umuligt at samle alle
til Enighed om fortsatte Forhøjelser, ti en enkelt Regering kunde
jo stoppe det hele.
I Løbet af sin Bestaaen havde Toldforbundet afsluttet en
Række af Handelstraktater med forskellige ikke-tyske Lande, og
de fleste Lande havde efterhaanden fundet sig til rette med
Forbundet. Derimod vil det forstaaes, at Østrig kun saa med skæve
Øjne til Forbundets voksende Størrelse og Indflydelse, med Preussen
som den ledende Stat, og i 1849 foresloges da fra østrigsk Side,
at der skulde afsluttes et nyt stort Fællesforbund mellem Østrig,
det bestaaende Toldforbund og de endnu udenfor staaende
Nordsøstater (af det gamle Mellemstatsforbund), saasom Hannover,
Olden-burg m. fl. Hvor smuk og storartet end Tanken saa ud, var
den dog aabenbart snarere af politisk end af økonomisk Natur,
og den førtes ikke ud i Virkeligheden. De østrigske
Forhandlinger med de tyske, navnlig de sydtyske, Staters fortsattes
imidlertid. For Østrig var Spørgsmaalet et politisk, et økonomisk og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
