Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Harald Hansen: Kristiania Teater 1837—87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aftenunderholdning i »Det norske Teater«, og for sidste Gang ser
man hendes Navn i en Artikel af Henrik Ibsen 1861, hvor han
skriver om hende, at hun, »skøndt udrustet med sjældne Betingelser
snart trak sig tilbage«.
Frøken Klingenberg knustes maaske af større Talenter og
det ringe Alburum, der var den Gang. To Uger efter hendes
Debut fremtraadte, den 8de Januar 1850, for første Gang den
17-aarige Laura Svendsen — den senere Fru Gundersen —
som Regisse i Svend Dyrings Hus og henrykte sine Landsmænd
ved den skønneste Aabenbaring af Ynde og Talent. Hende
tilfaldt siden alle lyriske Roller. Damerollerne besørgede endnu
Fru Schrumph med Glans, og alt, hvad Sang, Subretter og Skælmeri
hedder fik fra 17de April 1853 en henrivende Fortolker i Lucie
Johannesen, mest navnkundig som Fru Wolf.
’Med Aaret 1850 bryder overhovedet det nationale Element
kraftig igennem ogsaa i Skuespilkunsten. I en og samme Uge
debuterer Frøken Svendsen i Kristiania og aabner Ole Buil det
norske Teater i Bergen med Kræfter som Johannes og Louise
Brun og snart Fru Wolf. Næppe to Aar efter kan man ogsaa
aabne et norsk Teater i Hovedstaden med talrige dygtige Kræfter,
som Frøken Parelius, Abelsted og Bueher.
Med Aaret 1850 begynder derfor ogsaa det danske Teaters
Opløsning, der fuldførtes i Løbet af ikke fuldt femten Aar. —
Foreløbig syntes den danske Scenekunst alt andet end i
Forfald paa Bankpladsen. Frøken Svendsen, der jo maatte gaa i
udelukkende Lære hos danske, lod sig, som Ibsen lidt bittert
udtrykker sig i 1861, »med al ønskelig Hurtighed naturalisere.«
Ægteparret Rosenkilde vendte ganske vist om Høsten 1850 tilbage
til København efter tretten Aars Ophold i Kristiania, men blev
rigelig erstattede af den unge Vilhelm Wiehe, der debuterede
Ilte August 1851 som Oluf i Dronning Margareta og siden i otte
Aar ved Frøken Svendsens Side bar det Repertoire, som krævede
Ungdom, Skønhed og tragisk Talent.
I Aarene efter 1850 falder ogsaa Christian Jørgensens
bedste Tid. Denne rigt udrustede Skuespiller var født i
København 1812 og debuterede 19 Aar gammel paa Kristiania Teater
1831 i et nu forglemt Stykke. Han virkede siden uafbrudt ved
denne Scene i 32 Aar. I 1863 tog han og hans Hustru Afsked.
Han gav endnu et Par Sæsoner Gæstespil, men døde 1866 i
København. I 1861 blev Jørgensen Ridder af St. Olafs Ordenen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
