Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Harald Hansen: Kristiania Teater 1837—87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Løjtnant Hamar). Som »Tutlingen« Hoff i En Hanske præsterede
han forgangent Aar fin Kunst. — I 1866 debuterede ogsaa
Johanne Juell-Reimers som Regisse, men udfoldede sig først i
Syttierne, da hun fejrede Triumfer som Nora, Dora, Susanne i
Paillerons Komedje, Aagot i Leonarda o. s. v. Fru Juell døde i
1882, blot 33 Aar gammel. Med hendes uhyre Energi skulde hun
endnu have naaet langt højere, før hun var bleven for gammel til
sin Ungdoms Roller.
Som sin største kunstneriske Bedrift i Perioden 65—67
ansér vel Bjørnson Opførelsen af En Skærsommernatsdrøm (1865).
Han havde lagt stort Arbejde i denne Opgave, og den lykkedes
nok over Forventning, skøndt den i mangt og meget maatte være
over Ævne. Bjørnson fandt dog, at Pressen ikke saa paa
Fremførelsen med ret Forstaaelse, og skrev en længere Artikel om den
i Aftenbladet, der oversattes helt ned til Wien. B. begynder med
en glansfuld Tolkning af selve Stykket og af Mendelssohns Musik,
redegør for Opsætningen andensteds og forsvarer Bankpladsens
Iscenesættelse. »Al Illusion har Forhold til det tilvante, og naar
vort Publikum efter det, som her i Aarrækker har været budt,
ikke kan fange Illussion lige overfor Sommernatsdrømmens
Udstyr, saa har daarlige Kritikere med og uden Pen forstyrret det
Hengivelsens Øjeblikke...........Hovedsagen er, at det hele
Sceneri virker harmonisk, og jeg appellerer til Fagmænd, om vort
nu ikke gør dette, og da skal man være en rigtig Smaatingsmand
for at sidde og passe Maanen, medens Shakspeare taler gennem
Øhlenschlågers Mund og Mendelssohn lægger Musiken til.« —
Artiklen slutter med en personlig Bekendelse, som kun kan
antydes i Stumper og Stykker: »Shakspeares Sommernatsdrøm er
vistnok af al min poetiske Læsning det, som har gjort stærkest
Indtryk paa mig. Det var i Eikisdal, da jeg skrev Arne, at jeg
læste det første Gang, og de mørke Indtryk, hvorunder denne
Bog var bleven til, faldt mig da tungt paa Sinde. Men jeg følte i
mit Væsen noget, der kunde arbejde et Stykke op mod
Sommernatsdrømmens Fantasi og Glæde, — og jeg gjorde Løfter. Men
Forholdene, hvorunder et Menneske med ideal Retning lever her
hjemme, er svært haarde; Dagens Bitterhed og Lidenskab faar os
fat. Naa’r jeg saa ikke (med mine Anlæg og fra mit nationale
Standpunkt) en Gang til at skrive noget i Retning af
Skærsommernatsdrømmen, saa har dog Forholdene vundet paa mig og jeg ikke
kommet did, hvor imod Styret altid har lagt.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
