Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Vilhelm Møller: „Danvins Liv og Breve“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anatomere Sødyr, sejlede langvejs ud, tog Fiskerne i sin Tjæneste;
hist gik det paa Livet løs efter Insekter, under Ture paa 7-8
danske Mil om Dagen; og her igen samlede man Fugle og
stoppede ud, og en Neger, som havde været med paa en
naturvidenskabelig Opdagelsesrejse, gik én til Haande. I Studenter-Klubber
fremsatte man og diskuterede de Iagttagelser, man havde gjort,
og ansporede hinandens Iver. Det er overhovedet det
karakteristiske, at Interesserne var saa stærke hos disse unge Mænd:
hvad de saa end var betagne af, — de rev andre med til at
blive optagne af det. Og samtidig har de moralske Krav været
meget levende. I et Brev, som Darwin i 1829 skriver til en
Universitetskammerat, hedder det om to af deres fælles bekendte,
at »jo mer jeg ser til dem, desto mer vokser min Agtelse for
deres udmærkede Indsigt og for deres Karakterer.« Saadan
skriver man kun til og om en Kreds, hvor det er Skik at lægge
Vægt paa Karakterens Agtværdighed.
Og nu de ældre, som Darwin traadte nær! Der er en,
som senere gjorde sig berømt ved, man tør vel her sige: at
sætte Livet ind paa de fattiges Opdragelse. Der var andre, som
under lange Nattevandringer ikke kunde blive trætte af at tale
om Naturvidenskab. Der var fremfor alle ham, der »vidste alt«,
i Botanik, Entomologi, Kemi, Mineralogi, Geologi, — Professor
Henslow. En dybt religiøs, orthodoks Mand, »hvis moralske
Egenskaber var i enhver Henseende beundringsværdige«. Han var fri
for hvert et Gran af Forfængelighed og andre smaalige Følelser,
altid oprigtig, altid velvillig, og ens mod alle. Hans Talent
bestod i at drage Slutninger af længe fortsatte, minutiøse
Iagttagelser. Klar i sin Dom, sund i hele sit Væsen; naar han tog
sine Venner og Elever med ud paa sine lange Ekskursioner,
kunde han være kaad og lattermild som en Dreng. Kom én til
ham og mente at have gjort en interessant Iagttagelse, som
imidlertid var gammel og kendt, saa skjulte han vel ikke, at Sagen
var kendt, men han lagde hele Eftertrykket paa, hvor interessant
den dog var: »saa man forlod ham uden at være Spor af
skuffet, blot straalende lykkelig over selv at have kunnet se noget
saa mærkeligt.« Med al sin Velvilje og sin milde Dom over
andre var han saa dog igen Fyr og Flamme og greb resolut ind,
saa snart han saa’ en slet Handling. »Under hans rolige Ydre
skjultes en kraftig og bestemt Vilje. Saa snart Grundsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
