Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Vilhelm Møller: „Danvins Liv og Breve“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesker til formelig at glimre.« Men hvad mener man har
gjort allerstørst Indtryk paa ham? Det har Livgardens
»underfulde* Ævne til at skaffe Plads for Toget! »Naar Trængslen blev
saa stærk, at Menneskemassen blev trængt ud paa Gaden, red en
af disse Seks-Fods-Herrer paa sin sorte Hest direkte hen mod
Stedet, lod Hesten rejse sig meget højt paa Bagbenene og saa
gaa ned lige paa den tætteste Stimmel. Du skulde tro,
Menneskene var gjort af Svamp, om du saa’, hvordan de skrumpede
sammen«!
Denne Seks-Fods-Herre! ... En, som har en levende
Forestilling om Darwins Undersøgelser angaaende Arternes Oprindelse,
kunde gærne falde paa at synes, at det enkle Forklarings-Princip »den
naturlige Opdrætning« (natural selection, Kvalitets valg), der roligt
sænker sig ned over Kendsgerningernes tætteste Virvar og trykker
dem til Side, som var de »af Svamp« og baner Vej og skaffer
Orden, ... dét minder næsten om Darwins beundrede Livgardist...
For at blive en stor Forsker, maa man være »et Stykke«
af en Digter. Det andet »Stykke« lader nu til just at maatte
være denne Drift, som higer efter at skaffe Orden paa og
Overblik over Mangfoldigheden. Hvis saa er, saa var Darwin
øjensynlig blandt de »kaldede«. Og hans jævne Higen mod det
ophøjede og ærefrygtsfulde kunde paa Forhaand lade formode,
at han vilde drages mod det uendeligt store og søge at forklare
det gennem det uendeligt smaa.
Det er interessant at se, hvor tidlig og hvordan
Forsker-Aanden rører sig hos ham. Mod Slutningen af hans Skoletid havde
en gammel Herre, som vidste en Del om Stenarter, gjort ham
opmærksom paa en stor Sten i Shrewsbury og havde højtidelig
sagt, at før vilde Verden gaa under, før nogen vilde kunne
forklare, hvordan den Sten var kommen dér, hvor den laa nu. »Det
gjorde et dybt Indtryk paa mig, og jeg spekulerede i lang Tid
over den forunderlige Sten. Jeg følte derfor den største
Henrykkelse, da jeg første Gang læste om Isbjærges Ævne til at føre
Rullesten med sig.« Her slaar allerede dét, som han selv kaldte
»den filosofiske Aand«, med Vingerne i ham. I 1831 er Vingerne
vokset ud. Darwin skriver i et Brev til Henslow: »Jeg er ikke
kommen stort videre med Geologien. Jeg er bange for. at fra
den første Ekspedition, jeg vilde drage ud paa med Clinometer
og Hammer i Haand, vilde jeg kun komme meget lidt klogere og
en god Del mere forvirret hjem, end jeg var, da jeg gik ud.
Tilskueren. 1888. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
