Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Vilhelm Møller: „Danvins Liv og Breve“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hidtil har jeg kun udspekuleret Hypoteser, men de er saa vældige,
saa jeg tror, hvis de blev sat i Virksomhed bare en eneste Dag,
vilde det være ude med Verden«. Hans første »Opdagere-Værk,
Bogen om Koral-Revene, var da ogsaa strengt deduktivt: han
havde først udtænkt Teorien, bagefter verificeret den ved
Undersøgelse af Koral-Rev. Men i hans Sind laa alt da ligesom
Anvisningen til den strengt induktive Metode. Selvsamme Aar havde en
Arbejdsmand bildt ham ind, at han nær Overfladen midt inde i
England havde fundet en tropisk Muslingeskal. Det fortalte
Darwin til sin Lærer i Geologi, som svarede, at Arbejdsmanden
rimeligvis havde løjet, men at hvis han havde talt sandt, vilde det
være den største Ulykke for Geologien. »Jeg blev i højeste Grad
forbavset«, skriver saa Darwin. »Skøndt jeg havde læst forskellige
videnskabelige Bøger, var det dog aldrig før blevet ført mig saa
haandgribeligt for Sjælens Øje, at Videnskab bestaar i
Sammen-fatten af Kendsgerninger, saa der kan uddrages af dem
almindelige Love eller Slutninger«.
Saaledes var han da vel forberedt til »Beagle«-Ekspeditionen.
Ikke blot i den Forstand, som Henslow mente: at han vilde kunne
»samle, iagttage og optegne alt, hvad der paa Naturhistoriens
Gebet var værd at optegnes«, men ogsaa i den Forstand, at det,
han saa’, vilde vække Tanker hos ham, bringe ham til at
sammenfatte og slutte. Der var modnet i ham en Jason, som kunde søge
og finde »det gyldne Skind«, der blev hans: Ideen til »Arternes
Oprindelse!«
Om hin Rejse (som begyndte 27 Decbr. 1831) er der det
pudsige at forudskikke, at den tilsyneladende kom til at bero paa
et Par Bagateller. Darwin havde straks stor Lyst; men hans
Fader sagde nej, — og dermed var Planen opgivet. Man kan
mærke paa Darwins Breve, det har knebet for ham at bøje sig.
Han bøjede sig imidlertid og beredte sig til at gaa tilbage til
Universitetet Undervejs tog han over til sin Onkel Jos. Den
gamle Dr. Darwin (der nærede stor Respekt for Onkel Jos) havde
sagt til sin Søn, at hvis han kunde træffe én Mand med sund
Menneskeforstand, som raadede ham til at gøre Rejsen, saa vilde
han (Faderen) sige ja. Nu tilbød Onkel Jos at køre til
Shrewsbury og sige, at han ansaa det for klogt af Charles at
slaa til,––-dermed var Faderens Indvilgelse sikret. Men til-
bage stod »Beagles« Chef, Kaptejn Fitzroy, der selv skulde
bestemme over, hvad for en Videnskabsmand han vilde have med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
