Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opført omtrent hvad han vilde, saa han sig om ved Teatret, og hans Øje traf
dér i Michael Wiehe og Fru Heiberg et ridderligt Elskerpar uden Lyde;
hvad Under da, at han klædte sine Stykkers Hovedpersoner i disse los
Skikkelser, ikke at hans Digtnings Stof fødtes af disse to, men deres Apparition
og særlig i Riddertidens Dragter stod uvilkaarligt for hans indre Øje, naar han
satte Pennen til Papiret. Scribe var paa den Tid alle europæiske Sceners Alfa
og Omega’, saaledes ogsaa paa den danske Skueplads, og hans Stykkers snildt
sammenslyngede Traade gik ikke sporløst ind ad Hertz’s ene Øre og ud af det
andet, der hang adskilligt ved, og tager man nu ganske nøgtern paa Hertz’s
romantiske Dramer vil det vise sig, at det Skelet Hertz’s gratiøse Rytmer
dækker, er som oftest et fuldt ud scribesk Intrigestykke. Et Par Eksempler:
i Amanda drukner den unge Piges Elskovs Fødsel og Vækst ganske i
Palads-intrigerne, og i selve Ninon løber Skæbnens uafvendelige Traade ud i et
Intrigestykke om to Hatte. Tiden yndede fremdeles at se Italien som Objekt
for Kunsten, Hertz fulgte Malernes Eksempel og henlagde mangt af sine Stykker
til den solvarme italienske Kyst.
Alt dette var ingenlunde gunstigt for hans Digtnings nationale Tone; han
satte for hvert nyt Stykke Ridderpoesi noget til af den, ti vel lykkedes det
ham i sine stilfærdige Repliker aldrig at tegne den Tids Kolorit eller det Lands
Temperament, hvortil han henlagde sine Stykker, men det fremmedartede
Stof, de æventyrlige Bedrifter, Personerne udførte, berøvede ham Ævnen til at se
det ham omgivende, dagligdags Liv under den rette Synsvinkel, og efterhaanden
syntes ham Hverdagslivet med dets jævne Mennesker og smaa Handlinger ikke
værdigt til kunstnerisk Behandling. Derfor, da han atter vendte sig til
Skildringen af Københavnerlivet, troede han det nødvendigt at gøre dette
smaat-skaame Liv mere højtflyvende for at det kunde taales paa Scenen, og han
pressede ridderlige Elementer ind i det, saaledes f. Eks. virkelige eller paatænkte
Dueller, han saa ikke Urimeligheden af dette, ti hans Syn var blevet forvirret
paa hans romantiske Vandringer_______
Hertz’s Forfatterbane er lærerig, den indprenter det gamle Ord: .Skomager
Miv ved din Læst!*, ti der er Tegn. mange Tegn endogsaa paa, at var han i
sin Digtning bleven hjemme i Danmark, saa var han bleven en af de
allerstørste; nu maa han nøjes med en ringere Plads. Hertz er i den danske
Literatur frem for alle Damernes Digter, og ej blot saaledes at han læses
fortrinsvis af Damer, nej hans Skildring af unge Kvinder er gærne lydeløs;
med Sandhed kan han derfor skrive: „at skildre unge Fruentimre gennem den
hele Scala af menneskelig Svaghed og Fortræffelighed, vilde, tror jeg, til alle
Tider forholdsmæssig falde mig let.*
Enhver, der elsker det danske Sprog, vil med Taknemmelighed mindes
Henrik Hertz, og ved Opførelsen af hans Skuespil bør Pietet mod hans fine og
gratiøse Sprog være Skuespillerne det allervigtigste, men des værre forhutledes
dette ganske og aldeles ved Opførelsen af Ninon; nogle kæmpede tappert for at
faa Rytmerne frem, medens de gav Ordenes Mening en god Dag, andre gik
lige den omvendte Vej, kun én. Hr. Mantzius lykkedes det at forene begge
Dele. Hverken Fru Eckardt, der spillede Ninon som en geskæftig, anstrængt
munter Husmoder, eller Hr. Madsen, hvis Chervalier var en brav og retskaffen
Bondesøn, magtede i de hertzske Vers at lægge den Lidenskab, de i sig selv
helt mangler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
