Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterindtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et ubesjælet Væsen Attributet »Form«, medens man burde sige
»Figur«, eftersom »Form« kun kan tillægges besjælede Væsener,
naar han kommer i Patos over, at én forplumrer Begreber som
Substans og Akcidens; naar Marphurius, Skeptikeren, anvender
Descartes’ Sætning: De omnibus dubitandum est (Man skal tvivle
om alt) saaledes, at han formaner Sganarelle til ikke at sige:
Jeg er kommen her for at (o. s. v.), men at sige: Det synes mig,
at jeg er kommen, saa rammer Moliére Efterslættet af
Videnskabs-mændene — jeg havde nær sagt de ordinære Professorer,
Dogmatikerne, der træder de store Tænkeres geniale Tanker og
ofte lidet rammende Begrebsbetegnelser flade til Brug for aandløse
Pedanter — Variationen af Wagnertypen i Goethes »Faust«, en
Type, der aldrig vil dø, saa længe der frembringes »officiel«
Videnskab. Paa Moliéres Tid var den henkogte Aristotelisme
stemplet med Statsseglet, ligesom Hegelianismen i Tyskland var
»Statsfilosofi« i Fyrrerne — vist ogsaa tilberedt som »Konserve«.
Saa puttede disse Eksistenser af Doktorer sig ind i deres
Seiler. De var ikke med i Livet uden om. De borede sig ned i
gamle Bøger, indaandende Mug og SkimmeL De var alligevel
Mennesker. Og netop fordi de havde stænget sig inde fra
Virkelighedens forfriskende Luftstrømme, blev deres Blod tykt, og deres
Lidenskaber fortættede. De var Børn af en forbigangen Tid, en
barbarisk Tid med brutale Lidenskaber. Disse gejstlige og lærde
bevarede under deres Kutter og lange Talarer en Masse Fortids
Smuds.
Ludvig XIV lærte Folk at blive elegante, at vaske og bade
sig. Boileau fordrede en proper Digtekunst; Racine smeltede
Følelserne i Voks for siden at omsætte dem i Vers, glatte som
poleret Gibs, haandterlige saa man kan faa fat i dem med et
Elfenbens-Laas-Haandgreb.
Moliére var ældre end Boileau og Racine, han var
Klarhedens, den verdslige, rationelle Livsbetragtnings Opfinder i
Frankrigs poetiske Literatur. Hvor han kommer hen, bærer han
den sunde Forstands Lygte med sig, han jager med den de lærde,
lyssky Padder ud af Sorbonnens mørke Gange og lave Celler.
Gør en Spaseretur i det gamle, gamle Universitets ældste Del.
Med Fantasien befrugtet af Moliére vil man kunne se Skolarer,
Bakkalaurer, Magistre, Doktorer mylre frem i sorte Talarer og
hushøje sorte og røde Filthatte, høre dem skændes paa forfærdelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
