Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Kaptajn W. Dinesen: Tre smaa Krigserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der stod i den ene Ende af Stuen og som i en lille Nische i
Væggen havde sat en Figur af den hellige Jomfru. Hver Officer
fik et lille Julelys, tændte det, plantede det foran Helgenbilledet
og gik saa ud til Hestene. Da alle vare redne bort, dækkede
M. l’Abbé et Kuvert for mig ved det forladte Bord og satte sig
ved Siden uden dog at spise.
Efter Maaltidet sagde han til mig: »Jeg antager ikke, De
vil sætte et Lys som de andre foran den hellige Jomfrus Billede.
Ingen ved, hvem af os der ser Dagen i Morgen, og jeg anmoder
Dem blot om paa Deres Maade at henvende Tanken paa Gud.«
Kampen var endt og Slaget tabt; den store Nation
havde ligget under og maattet bede om Fred. Men den elendige
Maade, hvorpaa Landet var bleven ført og skuffet af de Mænd,
der egenmægtigt og selvtillidsfuldt havde paataget sig at tage
Styret, disses Ordskvalder, Usandfærdighed, Mangel paa Kraft og
tvetydige Opførsel, førte til en berettiget Forargelse: kunde man
ikke sprænge Fjendens Jærnlænker, vilde man da fritages for at
lystre de Personer, der tilstrækkeligt havde godtgjort deres
Uduelighed og dermed tabt enhver Berettigelse til at styre Staten.
Det var denne Følelse, der skabte Kommunen i Paris. Men med
Preusserne — de sejersdrukne Preusser — paa den ene Side og
Franskmændene — der havde faaet nok af Krig — paa den anden,
kunde Pariserne ikke klare sig; fra den Dag, det stod fast, at
Provinserne ikke vilde komme Hovedstaden til Hjælp, var dennes
Kamp haabløs, uden Mening; og fra den Dag slog Paris i
Fortvivlelse ind paa voldsomme, unyttige Ødelæggelsesforetagender
indenfor sine Mure. Mændene af 4. Sept. havde vist Vejen; de
havde slaaet Hovederne af Kejserdømmets Ørne paa Monumenter
og Bygninger, som om de derved gjorde Kejserdømmet ugjort, og
døbte Gader og Pladser om; Kommunen vilde fortsætte, sløjfe
Triumfbuen, sprede Napoleons Aske fra Invalidehotellet og kaste
Vendftmesøjlen omkuld.
Heldigvis gik deres Raseri kun ud over Venddmesøjlen.
Den savedes igennem og en smuk Foraarsdag, under Tusinder af
tavse Tilskueres Øjne vaklede den, bøjede sig ud imod Rue de
la Paix og knustes mod Stenbroen. Emperatorens Hoved trillede
hen ad Gaden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
