Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Kaptajn W. Dinesen: Tre smaa Krigserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg havde set Søjlen falde; og et Par Dage derpaa gik jeg
hen for at tage Resterne nærmere i Øjesyn.
Da stod Kampen paa sit Højeste mellem »Mastodonterne i
Paris« og »Tamerlaneme i Versailles«; Hadet voksede med hver
Dag; Kommunens Tropper trængtes tilbage, Granaterne faldt
længere og længere inde i Byen; men efterhaanden som Udsigterne
til et heldigt Udfald af Striden blev mindre og mindre eller rettere:
idet det endelige Resultat blev mere og mere klart og rykkede
nærmere, tiltog Voldsomheden i Beslutninger og Handlinger: enhver
vaabenfør Mand skulde kæmpe i Kommunens Rækker, og
Tilhængere af Regeringen i Versailles — og da navnlig Præster —
bleve fængslede og holdte som Gidsler.
Paa Vendömepladsen var det store Hovedkvarter: Skild
-vagternes ensformige Skridt op og ned foran de kommanderendes
og Stabenes Boliger lød jævnt og afmaalt; selvgjorte Generaler,
brogede Stabsofficerer og Estafetter for frem og tilbage i vild
Galop, men for Resten gik Folk deres vante Gang over Pladsen og
Drengene spillede Top paa Fortovenes brede Fliser.
Jeg stod og saa paa Kolonnen — der havde slaaet en dyb
Fure ned A sfalten — paa det revnede Metal, paa Triumftogene,
der som en Slange snoede sig op til Søjlens Tag, op til Kejserens
Fod. Nu laa alt der kvaset, og Kejserens Statue uden Hoved.
Ved Siden af mig stod en Mand, og jeg følte, at hans Øje
hvilede paa mig, skarpt, forskende. Nu var det i de Dage slet
ikke saa rart at blive lagt Mærke til, selv om man havde en ren
Samvittighed, var fremmed, kun Tilskuer og havde sine Papirer
i Orden. Det var kort forinden hændet mig, at jeg, ved at have
talt Dansk med en Landsmand paa en Restauration, var bleven
antagen for Preusser, forfulgt, anholdt paa Gaden og truet af en
rasende Hob, der stødte mig hen til en nærliggende Vagt, hvor
jeg havde let ved at bevise min Identitet. Men det var ikke
sikkert, at det Slags Hændelser vedblivende vilde falde godt ud.
Der var imidlertid intet at gøre uden roligt at betragte den
sønderbrudte Kolonne, og jeg lod, som om jeg slet ikke
bemærkede min Sidemand, før han lagde Haanden paa min Skulder;
saa saå jeg op paa ham. Jeg kendte ham ikke; han bar fuldt,
kort, stivt Skæg og en rund blød Hat.
»De erindrer mig ikke?« spurgte ban.
»M. l’Abbé!« raabte jeg, der øjeblikkelig genkendte hans
Stemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
