Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. jur. W. Behrend: Koncertsæsonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cirkus; da det imidlertid, saa vidt vides, ikke blev benyttet dér, saa er det
ubegribeligt, at man overhovedet har gjort sig Ulejlighed med del. Som
Musikstykke var det værdiløst og som Instrumentationsnummer, i hvilken Henseende
det vel nærmest skulde prætendere noget, dængede det en saadan Masse Effekter
af den raaesle Art ovenpaa hinanden, at Virkningen kun blev latterlig. Den
største Del af Publikum tog da ogsaa Tingen humoristisk, men én Del hyssede
indigneret. Som Protest mod at dette Stykke overhovedet var sat paa
Programmet synes denne Hyssen ogsaa vel berettiget. Et saadant Nr. var
virkelig en lidet passende Slutning for i Aar paa de interessante og i mange
Henseender saa fortrinlige filharmoniske Koncerter
Den 3dje Gæciliaforeningskoncert havde et smukt og righoldigt
Program. Næsten for righoldigt; ikke mindre end 9 Komponister var
repræsenterede, og en af dem, Pergolese, med hele sit omfangsrige Stabat mater.
Dette Værk er fuldt nok af dejlige Ting, man behøver blot at nævne det første
Kor: Stabat mater, Soloen: vidit suum dulcem natum (hvori Stedet: dum emisit
Spiritum) eller Slutningskoret: Quando corpus Alligevel skylder det dog vistnok
mere historiske Forhold end sit eget indre Værd sin Berømmelse. Idet Pergolese
vilde lært fra den gamle strænge Kirkestil, havde han kun blide, indsmigrende
Melodier at sætte i Steden for dens dybe Alvor, og kan ofte endog synke ned til
del helt .profane*, i hvilken Henseende senere f. Eks. Rossini og tildels Verdi
trolig har fulgt ham i deres Kirkemusik. Da det saaledes mere er de musikalske
Enkeltheder end Enhed og aandelig Modenhed, der giver dette Værk sit Værd,
vilde man vistnok have haft mere Glæde af det, om det var bleven opført
udtogsvis, nu virkede det lidt ensformigt. Udførelsen var udmærket god for
Koret og Soloernes Vedkommende (blandt disse hørtes to nye Stemmer, en
smuk. lys og velskolet Sopran, og en fyldig og meget omfangsrig Alt, son)
Indehaverinden imidlertid, maaske paa Grund af Ængstelse, ikke rigtig kunde
tumle) — derimod kunde det ledsagende Strygeorkester nok have spillet lidt
korrektere og smukkere. Af de øvrige No. skal fremhæves 2 Suiter af Handel
og Bach, af hvilke den sidstnævntes langt bar Prisen, saavel paa Grund af
sit rigere, almenmenneskelige Indhold, som paa Grund af den ved
Sammensætningen af Soloinstrumenterne opnaaede mesterlige Klangvirkning; man kan
saaledes ikke godt lænke sig noget fornøjeligere end at høre Fløjte og Trompet
gøre de lystigste Oktavpassager sammen. I det hele var navnlig den første
Allegro af denne Suite — i en fortrinlig Udførelse — en musikalsk Perle! —
1 øvrig sang Koret smukt og fint eftergaaet o capella-Kompositioner afOrlando
Lasso (fra Koncerten i Fjor) og Vecchi. ,
* *
Den 2den Soiré for Kammermusik havde som første Nr. paa sit
Program: en ny Trio af Joh Brahms (op. 101, c-moll). Det var naturligt, at
man glædede sig særlig til at høre dette Værk, der i Rækken af Brahms
Værker følger umiddelbart efter den yndige Violinduet, og som kun er et Aarstid
yngre end den mægtige 4de Symfoni i e-moll, og maaske kom man da med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
