Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En bnrlesk Omklædningsfarce, det var Indtrykket af Folketeatrets
Udførelse, og sikkert var det her slaaet ind paa den rette Vej, at lade alle disse
mange Bipersoner: Doctores, Advokater, Ridefoged, Dommer o. s. v. være
Baronens forklædte Tjænere, men man var standset ligesom paa Halvvejen. For
det første syntes Dommeren og Retten at være udenfor hele Spøgen og det
gaar ikke ret an; for det andet anførte man omhyggeligt hver enkelt Rolle
paa Plakaten, saa det tog sig ud som spillede samme Skuespiller flere Personer,
men dette er jo netop ikke Meningen.
Blandt disse fingerede Personer er ogsaa Ridefogdens Kone, der
optræder i én Scene; allerede Rosenstånd-Goiske klagede over Scenens
Uanstændighed, og Rahbek fulgte ham her efter og foreslog at lade Rollen udføre af en
Skuespiller og ikke som hidtil af en Skuespillerinde. Han mente, at denne
Person som de andre maatte være en forklædt Tjæner, men er det rimeligt, at
Jeppe ikke vilde mærke, at han her havde et Mandfolk for sig? Det hele
Spørgsmaal er en Myg, man har blæst op til en Elefant; man har fundet, at
ingen Kvinde kunde lade Holbergs Forskrift: .Jeppe tager hende paa Brystet*
fuldbyrde paa sig. Men man har her glemt at denne Maade al kurtisere paa
synes paa den Tid ikke at have været fremmed, hverken i den højere eller
lavere Stand, muligen, slutter Werlauff, .fordi Kønnets da brugelige Dragt gav
Anledning dertil*. Moden har paa dette Punkt som paa saa mange andre
hnrtig forandret sig, og hvad der før var en Opmærksomhed, er nu bleven en
Fornærmelse. Denne haandgribelige Kurtiseringsmaade har altsaa paa Holbergs
Tid rangeret med et stjaalent eller aftvunget Kys, og lod man et saadant
træde i .Haandgrebets* Sted, vilde Scenen intet anstødeligt have ved sig.
Folketeatret, hvor Sekretærens Fremstiller Hr. Schwanenflflgel med pudsige
Grimasser agerede Ridefogdens Kone, havde bibeholdt selve den omstridte
Gestus, men derimod højst besynderligt i Jeppes næste Repliker: .Vil Du
sove hos mig i Nat?* og „Vil Du tilstæde, at jeg ligger hos Din Kone i Nat?*
erstattet Spørgsmaalenes Kærne med en meningsløs Hvisken. Dette
Anstændig-hedsjageri opnaaede vel at rense Holberg for Plumphed her, men det satte
i Stedet en ham ganske fremmed Tvetydighed; det er vel tvivlsomt, hvad der
bør foretrækkes.
Endnu et Par Ord om Magnus. Paa Folketeatret spilles denne Rolle af
Hr. Hellemann, der med stor Virtuositet fremstiller ham som en af Latter
bristefærdig Bondeknøs. Men er denne Opfattelse rigtig? Skal Magnus være
Bonde? Allerede selve Navnet synes at vise bort fra Bondestanden, og at en
Bonde derfra Egnen — det maa han være, da Forholdene den Gang ikke tillod
Bønderne at drage om i Landet efter eget Forgodtbefindende — ikke skulde kende
Jeppe, er for urimeligt. Enten hører denne Magnus til de i Baronens Komedie
agerende, eller han er, hvad der maaske er det naturligste, en paa Ferietur
vandrende Student.
Det holbergske Sprog faldt ikke alle lige let, bedst synes Hr.
Dorph-Petersen at tumle det; hans Kammertjæner var i sin rette Dragt adræt og
hurtig i sine Buk, i Advokatformummingen buldrede Ordene frem som et
klaprende Mølleværk, medens Øjnene graadigt slugte den arme Synder. Medens
denne Skuespiller gav sig fuldt hen i Situationerne, nød Hr. Reumert, der
havde anlagt sin Advokat som en knirkende tør Lovtrækker, for tydeligt sin
egen Morsomhed, og i Lakejskikkelsen var han langt fra underdanig nok, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
