Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - N. Neergaard: Fra de tyske Revolutionsaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hertugens Befaling endnu samme Dag tilbage, og alt endte paa
den fredeligste Maade.
En af de Ting, der mest bidrog til at skabe den
Forvirring, der herskede i Tyskland i Revolutionsaarene, var de
mangfoldige Forsøg, ogsaa fra de styrendes Side, paa at udnytte
de vekslende Situationer til egen Fordel. Der kunde aldrig blive
Fasthed og Konsekvens i de enkelte Fyrsters Politik, naar hver
enkelt af dem laa paa Lur for ud af det fælles Skibbrud at redde
sig selv en Fordel paa Naboens Bekostning. Deraf ogsaa den
beregnende Koketteren med de revolutionære Elementer og den
fuldstændige Mangel paa gensidig Tillid. Hertug Ernst lader os
kaste mer end et Blik ind i disse Forhold, for saa vidt angaar de
thuringske Smaastater. Snart var det Planer om et »Kongerige
Thuringen« under Storhertugen af Weimar, snart om en Opgaaen
af samtlige sachsiske Hertugdømmer i Kongeriget Sachsen. Disse
Planer fandt megen Støtte i Frankfurt, men de Fyrster, hvem
Mediatiseringen truede, kæmpede naturligvis tappert, hver for sin
liden Tue, og de havde en ypperlig Forbundsfælle i
Befolkningernes indgroede Smaastatsfornemmelser, der naar det kom til
Stykket aldrig kunde forliges med Tanken om en Opofrelse af
»Selvstændigheden* for derigennem at naa til større Statsformer.
Et af de ejendommeligste Eksempler herpaa er Striden om
Koburg-Gothas Forening. De to smaa Hertugdømmer havde jo
fælles Regent og fælles »Udenrigspolitik«, men ellers hver sine
særlige Institutioner. Hertug Ernst var meget ivrig for at faa en
konstitutionel Forening af de to Lande tilvejebragt, hvorved
mange Omsvøb og unødigt Spild af Penge og Kræfter vilde
und-gaas, men endskøndt man i disse Lande fuldt saa meget som
andensteds sværmede for det store enige Tydskland og ikke kunde
blive træt af at deklamere om »kein Oesterreich, kein Preussen«,
om alle Enkeltstaternes Opgaaen i det store Hele, om
Smaastats-væsenets Forbandelse etc., saa veg man dog forfærdet tilbage for
de Perspektiver, som Koburgs og Gothas Forening frembød. Man
var dybt bekymret for at miste noget af sin
»Nationalejendommelighed« , for at Naboen skulde faa for meget og man selv for lidt.
Især i Koburg var Frygten for at blive »et Appendiks« til
Storstaten Gotha fremherskende. Og dertil kom saa, at de to Landes
Statsministre under Forhandlingerne chikanerede hinanden og
derfor aldrig kunde naa noget Resultat. Hr. Bröhmer i Koburg
foragtede Hr. Stein i Gotha, fordi denne ikke var Jurist og mis-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
