Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - N. Neergaard: Fra de tyske Revolutionsaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
undte ham, fordi han ikke desto mindre blev de fælles
udenrigske Anliggender betroet, og disse Følelser blev i fuldt Maal
gengældte fra den anden Side. Enige var de kun om én Ting,
nemlig at hindre Foreningen samtidig med at de af Hensyn til
Hertugen officielt lod som om de arbejdede for den; hver af dem
frygtede nemlig for, at den anden skulde faa størst Indflydelse
under de nye Forhold. Især var Hr. Bröhmer Hertugens
utrættelige Plageaand ved sin Stivsindethed og Umedgørlighed og ved
de evindelige Ministerkriser, han hidførte; ti Gange i Løbet af
lidt over et Aar indgav han sin Demission og truede desuden
jævnlig med »at træde frem for Stænderne og gøre den latente
Krisis aabenbar«. Med Foreningen blev det selvfølgelig ikke til
noget den Gang.
Det kunde ogsaa hænde, at Hertug Ernst maatte tage sig
af Nabostaternes Forhold. Han var populærere end de øvrige
Fyrster paa den Kant og havde mere Hoved og Energi end de.
Et af de fornøjeligste Partier i hans Bog er det, hvor han
fortæller om sine Bedrifter i Sachsen-Altenburg. Dette Hertugdømme,
der var omtrent paa Størrelse med Københavns Nørrebro, havde
ogsaa faaet sig en Revolution »efter det franske«, og Hertug
Ernst, der nødig saa, at Anarkiet greb altfor vidt om sig i
Nabostaterne, da dette kunde tjæne til Paaskud for at iværksætte
Mediatiseringsplanerne, besluttede at gribe ind. Han fortæller
selv saaledes derom:
»Ledsaget af Sekretær, senere Minister Briickner satte jeg
mig som en almindelig Rejsende i en anden Klasses
Jærnbane-kupe og ankom temmelig ukendt til Altenburg. Min Ledsager og
jeg gik saa ind i et nærliggende Gæstgiversted, hvor vi under
vort Maaltid fandt god Lejlighed til at forhøre os hos Værten,
om hvad der var sket i Altenburg, og hvordan Sagerne stode.
Med den dybest følte Overbevisning forsikrede Værten os, at man
i Altenburg stod paa Tærskelen til store Begivenheder: det
forholdt sig fuldkommen rigtigt, at Hertugen var fangen og
af-skaaren fra enhver Forbindelse med Omverdenen. Paa
Spørgs-maalet: af hvem? svarede Manden med en Patos som en
Skolemester , der skildrer den franske Revolutions Rædsler og de
kongelige Fangers Lidelser: »han befinder sig i den provisoriske
Regerings Vold og bliver bevogtet af Nationalgarden!««–––––-
Hertugen spurgte, om det da var umuligt at komme ind i det
hertugelige Palads. Ganske umuligt. Han spurgte efter Overhof-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
