Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Geheimearkivar A. D. Jørgensen: Den danske Bondes Stavnsbaand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvad der foregik i Landet, at det var en af de betydningsfuldeste
Ting, der var skét i mange Tider, og at den vilde faa de mest
gennemgribende Følger, nogle troede at det vilde blive til det gode,
andre til det onde, — men at det var af den allerstørste Betydning,
derom var alle enige. De Mænd, som havde kæmpet for
Stavns-baandets Løsning, var overbeviste om, at den betegnede en
Omvæltning uden Lige i det danske Folks Historie, og Eftertiden har
vist, at de havde Ret. Hvorledes de opfattede det, har de jo givet
os et levende Tegn paa ved den Frihedsstøtte, som oprejstes faa
Aar efter. Den skal, efter Kunstdommeres Udsagn, være et af de
ældste Monumenter i sin Art, der findes i Europa, ligesom det uden
Sammenligning er det skønneste og største Minde, vi har her i
Riget. Denne Frihedsstøtte skulde fremstille og opbevare i Sten,
hvad Kongen havde sagt i Indledningen til Forordningen. Der
siges nemlig her, at efterdi Kongen har overvejet, at Bondestanden
er den talrigste Stand i Riget og den, paa hvis Vindskibelighed,
Mod og Fædrelandskærlighed Rigets Styrke fornemmelig beror,
baade i Henseende til Velstand og til Forsvar, — saa har han
troet ikke at kunne gøre nogen for ham selv kærere og for det
almene Bedste værdifuldere Anvendelse af sin kongelige Myndighed
end at gengive Bondestanden sin personlige Frihed, og han
tilføjer: »den personlige Frihed, som Bonden har samme Ret til
som alle andre Stænder i Riget«. Medens derfor selve
Frihedsstøtten, som dens Navn udsiger, skulde være et Udtryk for den
personlige Frihed, saa har de Statuer, der er rejst omkring den,
skullet være et Billed paa de Dyder, Friheden vilde fremkalde:
Flid, Tapperhed, Fædrelandskærlighed og Troskab, og som ogsaa
er bleven fremkaldte i de 100 Aar, som er gaaet. Jeg tror derfor
ikke, at noget kan ligge nærmere end ved denne Fest at gøre
sig Rede for og i Korthed at fremstille, hvorledes det kunde gaa
til, at den danske Bonde, der jo ikke var trællefødt, mistede sin
personlige Frihed, og at mindes de Mænd, der virkede for, at han
fik den tilbage.
Den Gang Kampen for at give Bonden Friheden tilbage
begyndte, var der ét, som stadig blev fremdraget af den Tids
Bondevenner, og det var, at Bonden fra Oldtiden havde været fri,
at ligesom det danske Folk, saalangt dets Historie gik tilbage,
altid havde været ét Folk, saaledes havde det altid været frit.
Det var aldrig bleven undertvunget af nogen Nabo, og der havde
i selve Folket aldrig været nogen, der stod under den anden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
