Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Geheimearkivar A. D. Jørgensen: Den danske Bondes Stavnsbaand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anderledes end som det maa være i ethvert Samfund. Man havde
i Oldtiden holdt Trælle. Det var et Tegn paa den Tids Raahed,
ligesom det har været et Tegn paa vor Tids Raahed, at man i
Amerika har haft Trældom, men Trællene stod udenfor Folket;
det var nok Mennesker, men de behandledes og betragtedes ikke
som saadanne. Grunden hertil var næppe den, at de tilhørte et
ældre, undertvunget Folk; men det var Mennesker, hvis Liv var
bleven skaanet, Krigsfanger, Forbrydere, skibsbrudne og lignende,
der ifølge deres personlige Stilling stod udenfor Samfundet og dets
Love. De beholdt Livet, men blev Trælle, og deres Børn fik
samme Skæbne. De, der derimod hørte til Folket, havde
allesammen deres personlige Frihed. Da man senere vilde oprede,
hvorledes det kunde være gaaet til, at Bønderne var stavnsbundne
og vaardnede, saa var der mange, som paastod, at det var en
Lævnmg af den gamle Trældom, men det er forlængst gendrevet
og forlængst oplyst, at Trældom var noget for sig selv, noget,
der hang sammen med Hedenskabet, og hævedes af Kristendommen
i Løbet af de første Aarhundreder efter dens Indførelse; Trældommen
har intet at gøre med den senere Underkuelse af Bonden, og man
kan ikke sige, at Bonden eller nogen anden her i Riget nedstammer
fra Trælleæt. Det kan ikke opredes, men det kan være, at vi
allesammen mellem vore Forfædre har haft Folk, der var saa
ulykkelige at være i Trældom. Det som voldte, at Bonden, der
langt ned i Middelalderen havde sin fulde personlige Frihed,
efter-haanden kom ind under andre Forhold, var senere Tiders hele
historiske Udvikling.
Blandt de Friheder, som Oldtidens Bønder først og fremmest
ejede, var den, at de frit kunde begive sig, hvorhen de vilde; de
kunde blive i deres Hjem, paa deres Jord, men de kunde ogsaa
forlade den. Vi har jo det mest levende Udtryk derfor i den
store Folkevandring, der gentagne Gange fandt Sted herfra Norden.
Det er fra Danmark, at efterhaanden Sverig og Norge er bleven
befolket, det er fra Danmark, at en stor Del af England og det
nordlige Frankrig blev undertvunget og fik nye Herrer. De Folk,
der saaledes vandrede ud, var selvfølgelig frie Mænd i deres Hjem,
ligesom de overalt, hvor de kom frem, af de Nationer de kom til,
skildres som ualmindelig udviklede i aandelig og legemlig Henseende,
som fribaame og vaabenføre til det yderste. I den senere Tid,
da disse Udvandringer hørte op, ser vi, at man tog flere og flere
Strækninger af Landets eget Omraade under Ploven. Vi har Efter-
30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
