Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Cl. Wilkens: Moderne Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den første Strømning, jeg maa fremhæve, er Positivismen.
Den er Resultatet af en aandelig Bevægelse, der begyndte med
Mænd som Galilæi, Baco, Kepler og .Newton, et nyt Aandens
Syn, der ikke længere vilde sno Naturens og Tilværelsens Væsen
ud af Bevidsthedens eget Indre, men ved Erfaringens og
Eksperimentets Metode langsomt og møjsommeligt arbejde sig ind i
Erkendelsen af den Natur, der »kun overvindes ved at adlydes«.
Fra Tankedigtningens spekulative Verden vendte den sig mod
Virkeligheden, i Stedet for at forklare, hvad der var Formaalet
med det hele, søgte den at udforske, hvad der var de virkende
Aarsager i de endelige Dele. Fra den ideale Tydning med dens
store Hypoteser vendte den sig mod den reale Forklaring, troede
ikke længere paa »heksende men paa virkende Ideer«. Og
Metoden var frugi bringende: Opdagelsernes Morgenrøde blev til
Opfindelsernes Daglys. Viden blev Magt. Medens Maskintekniken
prædikede den nye Videns Vælde i Fabrikerne, paa Jærnbanen og
om Bord paa Verdensdamperne, udformede Comte den til en
Verdensanskuelse, der med Opgivelse af alle disse hypotetisk,
ideelle Væsener (Entiteter, Ideer, Ævner, Formaalsaarsager), i
hvilke Spekulationen søger Tingenes sidste Forklaring, krævede
det strænge Blik for Virkeligheden, for det positive, den ved
Iagttagelse og Eksperiment sikrede Kendsgerning. Som Taine
udtrykker det i sit malende Sprog: »saaledes gaa Entiteterne deres
Vej, Monademe fordampe, de smaa immaterielle Væsener flyve
bort til Sylferne og Gnomerne, Kræfterne vise sig som afledede
Egenskaber og nødvendige Forhold«. Positivismen kan nu meget
vel forbindes med Troen paa Idealer, strængt fastholde, at det
positive kun er Fænomen, og at vi strængt videnskabeligt ere
bundne til dette, men dog hypotetisk tyde det Væsen, der kan
ligge bag ved Fænomenet, idealistisk, tro paa en Værdiernes
Verden bag de mekaniske Formers, de endelige Aarsagers Verden»
og det er vel sandsynligt, at en saadan ideal Realisme, maaske i
Humorens Form kan blive Fremtidens bedste Literaturstrømning.
Men Positivismen kan ogsaa udelukkende holde sig til Fænomenet,
slaa sig til Taals med den givne Verden og vi faa da en
uforbeholden og sensualistisk Realisme, der vil forholde sig skeptisk
eller afvisende overfor Livets ideale Værdier og hylde en mekanisk
Determinisme og endelig Nyttelære. Det er denne Art af
Positivisme, der er én af Hovedfaktorerne, til Dels i den moderne
Realisme og fuldtud i Naturalismen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
