- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
504

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Cl. Wilkens: Moderne Naturalisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og under denne dybe Forbindelse af konkret Fantasi og Følelse
ændrer og overskrider Fantasien Virkeligheden, men efter
Virkelighedens iboende Love.

Det vil her kunne förstaas, i hvilken Betydning der kan.
være Tale om at benytte Eksperiment i Literaturen. Idet Digteren
paa Grundlag af rig Livserfaring og ved sin ejendommelige
konkrete og følelsesbevægede Fantasi bringer Karakteren i ideel
Nærværelse, selv gaar op i den og ind i den og bliver den, faar den
tænkte, forestillede Situation noget af Livets Realitet, og naar jeg
nu lægger Mærke til, hvad der rører sig i mit Sind under den
forestillede Situation, er det Naturen i mig selv, der giver Svar,
og jeg har, vel ikke et Eksperiment i naturvidenskabelig
Betydning, men dog noget, der kan kaldes et psykologisk Eksperiment ’).

Da min Livserfaring imidlertid altid er begrænset saa vel
som mit Sinds Bøjelighed, er det forstaaeligt, at det i
Almindelighed kun er faa Karakterer, en Digter ævner at fremstille med hele
Livets Fylde og Sandhed, og at man fra én Side bedømmer hans
Storhed efter den Mangfoldighed af typiske Karakterer, han har
givet Verden. (Shakespeare, Balzac). I en Roman med mange
Karakterer ville de fleste kun være Skemata, og Fremstillingen af
det andet Køn bliver let abstrakt og ensformig (Dickens’ Kvinder
f. Eks). Her ud fra förstaas ogsaa det relativt berettigede i den
moderne Teori om, at en Digter kun ret kan give sig selv eller dog
saaledes giver sit bedste. Den er rigtig, ti Studiet af den levende
Model, den utrættelige og omfattende Iagttagelse af Livet er altid
Grundlaget for den kunstnerisk-formende Fantasi, og mine
personlige Livsoplevelser ere de realeste og farverigeste Her viser sig
ogsaa Temperamentets eller Livssynets Indflydelse; til Zola maa
det dog siges, at Temperamentet og Æmnet maa passe til
hinanden, og at altsaa ikke ethvert Æmne lige godt ligger for *)

*) Det er en Selvfølge, at Forfatteren ogsaa psykologisk kan eksperimentero
i sit personlige Liv, f. Eks. i Erotik, og saaledes samle sig et Fond af
eksperimentelle Oplevelser. I videnskabelig Henseende er det et grovt
Eksperiment, ti der eksperimenteres her med en overordentlig sammensat
Størrelse, en menneskelig Sjæl, i sædelig Henseende er det selvfølgelig i
høj Grad samvittighedsløst. —

Bestræbelsen for at benytte Eksperimentet kan for øvrigt ogsaa have
sin Komik. Man erindrer den pudsige Historie, som berettedes i Bladene
før Jul, at en ung Mand var arresteret for Forsøg paa Pengeafpresning,
men mente at kunne klare sig med, at det var et Eksperiment, der var
gjort af Hensyn til en Novelle, han havde paa Stablen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0514.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free