Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Cl. Wilkens: Moderne Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunstnere, men have en overforfinet Smag. Deres Smag for det
hæslige er ogsaa betinget ved æstetisk Overforfinelse.
Til disse fem Elementer maa selvfølgelig føjes som et sjætte:
den personlige Ligning. Jeg har forklaret, hvorledes
betydningsfulde Elementer i Tidsaanden bar frem mod den naturalistiske
Roman, hvortil kom selve det li ter ære Element, at den franske
Romantik bar Naturalismen i sit Skød. Men hvad der rører sig
i Tidsaanden kommer kun til udpræget Udfoldelse gennem de
store Individualiteter, gennem store Individer, hvis Naturel,
Temperament, Livssyn særlig er kongenial, særlig beslægtet med
og mættet med dette Tidsstof. Zolas grove, kraftige,
sanseligmelankolske Temperament ynder det kraftige, drøje, lidenskabelige,
har mindre Sans for Sjælekræfternes finere Ytringer og Samspil
og har ikke nogen Aversion mod det brutale, Driften sans frase.
Det dyriske er for ham det sunde, stærke Liv, og han hæver den
kønslige Sanselighed op i en vis ophøjet panteistisk Sfære, ser
den som et Udslag af den evige Livskraft, af den evig fødende
Moder, der i sig bærer Livets Fylde og Livets Tragik. Flaubert
er, som Brandes har udviklet, fortryllet af Dumheden, men giver
os dog en vis æstetisk Frigørelse ved den koldblodige Ironi i
Fremstillingen osv. Her er da en Opgave for den literær-psykologiske
Kritik: at vise, hvorledes Flaubert og Zola efter deres Natur
særligt maatte blive Naturalismens Banebrydere, og hvorledes den
farves forskelligt efter Individualiteterne. Med Hensyn til denne
literær-psykologisk-æstetiske Opgave kan jeg henvise til Brandes
og de andre ovenfor nævnte Forfattere.
Jeg har søgt at forklare, hvorledes Naturalismen blev til.
Jeg dømmer den ikke; jeg har søgt at give et Bidrag til dens
Bedømmelse ved at vise, at den var et Udtryk for Elementer i
Tiden. Jeg deler ikke dens Livssyn. Jeg mener, at man kun ret
kan føle sig tilfreds med denne Kunst, naar man sætter Kunsten
over Livet, og uden at se den som et Middel for Skønhedens
Aabenbaring ser den som Maal. Jeg ser i den en æstetisk
Overforfinelse, der abstraherer fra Indholdet og sætter Kunsten over
Livet. Det er Flauberts kunstneriske Livsanskuelse, at man kun
er Kunstner, naar man betragter Verden, Naturen, Livet, Mennesket
som skabte for Kunstens Skyld (pour l’emploi d’une illusion ä
decrire). Det er l’art pour l’art. Men Livet er ikke til for Kunstens
Skyld, men Kunsten for Livets; Kunstens sande og positive
Mission er at være det skønne og ophøjede Livs Fortolker, og af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
