Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - A. O. E. Skram: Literaturoversigt. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han er jo naiv og meget mere sværmerisk end klog, og vi er
tilbøielige til at betragte Etatsraad Melsons Befippelse overfor en
Kritiker af hans Art som naragtig.
Det gode i Overmagt ligger ikke i de Tanker, Forfatteren
har gjort sig med sit Stykke, det ligger i det, han ligesom ikke
har kunnet lade være at gøre, i Skildringen af de tre Pigebørn i
Komedien. Dem har han haft levende for sig, det andet med
Overmagten, med den pukkelryggede Journalist og Menneskeven,
med den smukke Maler, Etatsraaden o. s. v. er hentet ud af hans
Hjærne. De unge Piger er hans Følelsers Børn.
Der er da først af alt Konni. Hun er den treogtyveaars
forkælede Skønhed, det rige Hjems fordærvede unge
Kvindemenneske. Der er ikke Godhed i hende. Hun er forelsket, det
vil sige, hun er erotisk havesyg, og saa er hun af Natur og
Vane myg som en Kat, der uafladelig hugger i med Kløerne.
Hun er hoven, men har ingen Stolthed; for at vinde den Prins
Paris alene for sig, der har spankuleret sig ind i hendes gridske
Behag, tager hun ham netop som han har rakt Armene ud efter
en anden og bragt sig i Klemme. Hendes Hjærne er tom
men hun véd alt, hvad hun behøver, og der huses ikke en enfoldig
Tanke i hendes Hoved. Det er beundringsværdigt, hvilket mærkeligt
Liv Brandes har faaet lagt i hendes Repliker. De maler hendes
Indbildskhed, hendes Kælenskab og Vildhed, hendes Uvornhed og
damelige Sikkerhed. Hendes Had er raat og blankt som Is, og
naar hun lyver for at tækkes den, hun taler med, staar der som
en sød Em af Magnolier om hende.
Brandes kan forunderligt nok skrive meget forkerte Repliker
sammen — mest til sine Mænd, og mest naar de i større Udbrud
skal gøre rede for, hvor forelskede de er; de holder i slige
Tilfælde meget af at tale om den elskede Genstands »Kjole«;
hendes indtagende Person vilde være nok saa godt et Tema —,
og saa kan han i Optrin paa Optrin give sine Personer de ægteste
Ord. Hvem som har En Forlovelse klart for sig, vil erindre,
med hvilken Sikkerhed der dér er gjort rede for den særegne
fikse Hverdagslighed hos den stakkels unge Signe, som græder,
fordi Kærresten ikke tør bryde Gærdet om hendes Kyskheds
tarvelige Urtegaard. Og paa samme Maade vil man finde Konni udført
i Overmagt, kun rigtignok, at det glimrer og funkler af Hidsighed
i Ordene og rasler med Guldarmbaand og Silke. Et fremragende
udmærket Sted er Øjeblikket, da Konni overrasker sin Forlovede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
