Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Cand. jur. W. Behrend: Efterslæt fra Koncertsæsonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
banebrydende, tvært imod, begge følge de i Form som til Dels ogsaa i Indhold
de kendte Veje. Den ene, Fr. Rungs Kvartet, gør det sikkert endog i altfor
høj Grad. Det er den Haydn-Mozart’ske Kvartet, han har taget til Mønster og
efterlignet med stor Dygtighed, men ogsaa kun efterlignet, uden at give
noget synderligt af sit eget; Kvartetten er saaledes nærmest en Imitation
efter de gamle Former, og det er et stort Spørgsmaal, om en saadan Imitation
har noget med Kunst at gøre. Det er imidlertid ikke vanskelig at se, at
Fr. Rung ikke er i Besiddelse af noget stort og oprindeligt Talent eller
af rig Opfindelsesævne, derimod gaar hans musikalske Pund i Retning af
en vel uddannet Smidighed til at bøje sit Værk ind under en eller anden,
halvt ældre Stilart, og da Hr. Rung sikkert nok selv er sig dette bevidst,
holder han sig i Reglen indenfor sin Begrænsning og arbejder derfor sjælden
forgæves. Af denne sin støtte og kønne Kvartet har han da vistnok alt
haft og vil fremdeles faa den Fornøjelse, som han fortjæner. De to Allegroer,
navnlig Finalen, stod en Del over de mellemste Stykker, af hvilke Shereoen
kunde have været krydret med lidt mere frejdigt Lune (jfr. Haydns Menuetter)
og Andanten savnede Varme og Melodiskønhed.
Det er, i Modsætning til Fr. Rung, de senere romantiske Komponisters
bredere Form, Gustav Helsled har benyttet i sin Trio (for Klavér, Violin og
Cello), og i det hele med Held har han søgt at fylde denne Form med
selvopfundet Stof. Hans Trio gør derfor et mere personligt og tidssvarende Indtryk,
men for øvrig hører den med sit noget tunge, næsten helt igennem alvorsfulde
Fysiognomi ingenlunde til den Art Musik, der straks er tilgængelig. — Efter
en kort, klangskøn men meget „döster*, Indledningsadagio følger den første
Allegro-, skøndt dette Stykke indeholder mange smukke Enkeltheder, hverken
savner Stemning eller Melodi og vistnok er meget dygtigt .forarbejdet*, saa
faldt det dog ved Opførelsen lidt bredt. Det fik et noget blegt, ensartet Præg;
maaske der er arbejdet for meget (oven i Købet mest med Hovedtemaet, imoll),
saaledes at Komponisten er bleven stikkende i sit Arbejde og i sin Stemning,
uden at hans Musik rigtig tager Fart. Ligesom i Følelsen heraf har han da
knyttet en Allegretto umiddelbart til den første Sats; da den er lys og luftig,
altsaa af en næsten modsat Karaktér af Allegroen, kunde der fra Tankens
Side intet indvendes derimod, hvis det ikke uomtristelig bidrog til, at disse to
sammenknyttede Stykker synes endnu længere end de er. For øvrigt har denne
Allegretto et ganske yndigt Hovedmotiv, der klang fortrinlig, saaledes som det
spilledes af Hr. Hilmer, medens Sidemotivet (en Slags Trio) i Folkevisetone
synes mindre originalt. Et fuldt ud originalt Indtryk gør derimod den følgende
store Andante, der er Værkets Kærne, og som ved Rigdom paa smukke,
betydelige Motiver, ved Afveksling i Opfindelsen og ved den Selvoplevelsens Alvor,
den aander, i Forbindelse med den noget urolige men friske, ungdommelig
dristige, men aldrig falsk-geniale Finale, maa siges at sikre Helsteds Trio en
smuk Plads blandt de senere Aars Frembringelser. Skøndt den sædvanlige
Betegnelse af en yngre Komponists Værk „lovende* ikke synes mig ret at passe
her. hvor Arbejdet er saa solidt og Indholdet saa modent, at der i
Virkeligheden er givet mere end „Løfter*, saa maa man dog siges at have Lov at
vente noget virkelig betydelig af Hr. Helsted, naar han næste Gang tager
lige saa alvorlig fat, som det er sket her. Et betydningsfuldt Fortrin har hans
Musik endelig fremfor mange af de yngre Komponisters, det nemlig, at den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
