Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Cand. jur. W. Behrend: Efterslæt fra Koncertsæsonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har en udpræget dansk Klang. Ikke blot søger han sine Mønstre blandt
vore store Tonekunstnere, (saaledes mærkes i den første Sats Paavirkning af
Gades ældste Værker) men Trioen rummer næsten helt igennem paa den
ene Side en Naturfriskhed, paa den anden Side en blid Vemod, der har noget
ægte hjemligt og selv følt ved sig. — Instrumentationen var navnlig i den
Henseende smagfuld, at der kun var tildelt Klaveret et obligat, ikke et brillant
dominerende Parti; derimod var Celloen lidt stedmoderlig behandlet.
Den tredje danske Nyhed var nogle Sange af Robert-Hansen.
Teksterne var valgt af Berns Anthologi: Deutsche Lyrik, og Sangene bar samme
Fællestitel som denne. Blandt Sangene vil man mindes „Liedu (Nur das thut
mir so bitterroeh), til hvilken Hr. Hansen havde fundet en nydelig,
stilfærdigmelankolsk Melodi, og den lunefuldt komponerede „Ouriose Geschichte", men
som Helhed efterlod de ikke noget rigtigt Indtryk. Det var vistnok Tekstvalget,
der var Skyld deri. Uden i øvrig at sige noget nedsættende om disse 2den og
3dje Rangs tyske Lyrikere, kan man vistnok blive enig om, at det temmelig
begrænsede Følelses- og Tænkeomraade, som de plejer at variere, er saa ofte
behandlet musikalsk, at det er vanskelig, om ikke umulig at afvinde det nye
Sider. Det var heller ikke lykkedes Rob. Hansen, men naar man hørte
denne hans Debut paa Vokalmusikens Omraade, disse smukke melodiøse og
(med Undtagelse af den lidt .öberschwengliche*, i Accompagnementet
overlæssede „Was giehen die Wolken“) sundt følte Sange, saa beklagede man, at
han ikke havde valgt Tekster af den rige og langtfra nok udnyttede Skat
.dansk Lyrik*; det vilde have givet hans Komposition en naturlig Friskhed og
Interesse, som den nu savnede.
Den udenlandske Nyhed var en Sonate af den her kun ved nogle, ikke
særlig betydelige, Klaverkomposilioner bekendte I. I. Paderewski, op. 13.
Hvis Navnet og det lave Opustal har ladet en og anden Tilhører frygte, at der
vilde følge en meget fremmedartet og uklar Musik, saa er han bleven behagelig
overrasket. Sonatens Fremmedartethed indskrænker sig til nogle, stærkt om
Gr i eg mindende, Figurer og harmoniske Overgange, og langtfra at være uklar
er den just saa klar og sikker i Formen, at det er en hel Fornøjelse at følge
dens Bygning, dette gælder dog ikke det lille Intermezzo, der er kønt men lidt
usammenhængende. Selve Sonatens Indhold er frisk og tiltalende, men sikkert
ikke særlig dybt, af og til nærmer det sig hvad man kunde kalde det
.salon-mæssige*, men det vigtigste er, at det er en Glæde at høre denne Musik og vistnok
ogsaa at spille den, det gjorde i alt Fald den fortrinlige Udførelse ved Hr. Ant.
Svendsen og Frk. Musæus Indtryk af. — Derimod var det ingen Glæde
samme Aften at høre Hr. Fred. Brun foredrage 3 franske Sange af Massenet
og Gounod. En saa intelligent Sanger, som Fred. Brun vides at være, burde
ikke kunne henfalde til et saadant hysterisk og outreret Foredrag, der tilmed
ødelagde Stemmens naturlige Velklang.
• •
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
