Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. jur. W. Behrend: Den nordiske Musikfest i Kjøbenhavn 1888
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
yngre Komponister har Greb paa at skrive i de store Former.
I det hele giver denne Kvintet Løfte om, at dens Komponist,
naar han kommer lidt mere til Ro og Klarhed, vil kunne yde
vægtige Bidrag til Nordens Tonekunst. — Norges Sangmusik var
repræsenteret dels ved 4 Sange af Halfdan Kjerulf, der var
den første, som elskværdigt og poetisk men maaske efter vor Smag
lidt blegt anslog de nationale Strenge — og dels ved 3 af Griegs
Melodier til Vinjes Digte. Der var ikke meget ved hele Festen,
som gjorde et saa stærkt øjeblikkeligt Indtryk som disse 3 Melodier.
Paa dette sit egentlige Felt véd Gr i eg med en forunderlig
Genialitet at gribe Stemningen i Digtet og give den et umiddelbart
naturligt Udtryk i Melodien; og i disse Sange, hvis Indhold særlig
stemmer overens med Griegs dybe, alvorsfulde Gemyt, synes ban
endnu originalere end i Sangene fra Ungdomstiden, i hvilke man
kan spore Paavirkningen udefra, f. Eks. fra Schumann. En saa
ejendommelig Melodi som den til Guten, der med kærnefast
Alvor synger om Forsagelse og Personlighedens Hærdelse
derigennem, kan man søge langt om Magen til. — Af endnu nyere
Datum end disse Sange var den Sonate (i C~moll) af Gr i eg,
der spilledes ved samme Koncert. Denne Sonate er trods alt det
fortrinlige, den indeholder, ikke saaledes »født«, som de to yngre,
af hvilke man navnlig vilde have haft Fornøjelse af at høre den
ene i F-dur; man mærker for meget »Arbejdet« i den, og dette
bestaar mere i Gentagelse og Omlægning i andre Tonearter af
Motiverne end i egentlig Udvikling af dem, hvad der i Længden
virker trættende. — Joh. Svendsens Oktet, et af de faa nordiske
Kammermusikværker, der har vundet fast Plads paa
Koncertprogrammerne, sluttede paa den smukkeste Maade denne Koncert
Den svenske Koncert kunde i Interesse langtfra maale sig
med den norske. Hverken en. Sekstet af Ludvig Norman eller
en Klaverkvintet af Fr. Berwald formaaede at højne det Indtryk,
den gjorde. Den første var et dygtigt, velklingende Arbejde af
den Mendelsohnske Skole, men havde aldeles ikke noget nationalt
eller personligt Præg, Berwalds Kvintet var derimod just anlagt
paa at være original, og den interesserede da ogsaa i Begyndelsen
ved de snilde og morsomme, ofte dog løjerlig bizarre, Indfald, den
vrimlede af, men snart sløvedes Interessen, da man følte, at der
ikke bagved dette skjulte sig nogen virkelig Dybde og Alvor. —
I de fleste af de ikke mindre end 9 Sangnumre, som Koncerten
indeholdt, syntes Komponisterne mere at have lagt Vægten paa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
