Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. jur. Niels Møller: Randbemærkninger til Drachmanns senere Bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hende i Stranden paa Storherrens Befaling. Der var Vilje og Styrke
paa begge Sider, hun trodsig mod Soldater og Sultan og Gud selv,
han hvilende i sin Magt som en sortmanket Løve.
Heller ikke »Esther* — hvori Syndflodssagnet atter tages frem —
tilfredsstiller som Drama. Det overnaturlige Element forstyrrer
og svækker dets Virkning og Fortjæneste. At man i Digt anvender
fantastiske Virkemidler er selvfølgelig ikke uberettiget. Selv den
vildeste Indbildning har sin Virkelighed, og i Dagdrømme fødes
de skønneste Tanker og de sindrigste Gætninger. Man skal blot
ikke udgive denne Verden for det Liv, der leves med vaagne
Sanser Mand og Mand imellem. Ingen kan forbyde Digteren at
bruge Billeder, Lignelser og Underforstaaelser; det er oftest de
sikreste og skønneste Midler, der staar til hans Raadighed. Han
maa have Lov til at skabe sig en Verden forskellig fra denne,
et Punkt udenfor Jorden, hvorfra han kan belyse og bevæge den,
ægge og ildne, saare og slaa. Men han maa ikke bruge den til
Dække for sin egen Raadvildhed. Hvor det romantiske Element
kommer frem for at give Forfatteren Vinger til at flyve over de
Kløfter, han ikke med egen Kraft kan springe over, bliver det kun
et Skalkeskjul for Vanmagt. Det spiller da en lignende Rolle som
Gud i Erkendelseslæren. De overnaturlige Fiktioner skal forklare det,
man ikke selv ævner, som Gud bruges til at stoppe Hullerne i
Menneskets Viden. Denne magiske Ring, der bøjer Kurts Hjærte
til den blide Esther, mens han efter dens Tab vender sig til den
hovmodige og sanselystne Regina, er et rent mekanisk Substitut
for Sjælens ideale Sympati, der vælger sig det fine, kærlige Hjærte
og overvinder den skønhedsbetagne Sansebrynde. Det vilde være
Opgaven at skildre Sindets Higen mod denne Udvælgelse, Lysten,
der drog imod, Udviklingens Spiralgang i Fald og Fare og voksende
Sjælsstyrke, til foreløbig Tryghed var vunden. Men Drachmann
gør sig dette Arbejde let. Han tager blot en Ring, og saa sker det;
han drejer den, og saa staar det der. Det er at køre udenom
Vanskelighederne. Og det er ved saadanBrug, Romantiken volder
saa inderligt Ubehag. Vi søger Forstaaelse og Vejledning, og saa
slaas der en Dør i for Næsen af os.
Det fortjænstfulde i de to Digtninge ligger i de lyriske Partier
og i nogle enkelte Situationer. I »Tyrkisk Rokoko« er navnlig
første Akt rig paa mange skønne Vers. Gennem en udmærket
holdt Langrytme, i flettet med smaastrofede Elskovssange, slynger
Stemningen sig ud og ind, attraaende og forsagt, æggende og betaget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
