Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. jur. Niels Møller: Randbemærkninger til Drachmanns senere Bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forskellige Paahit for at forme hende efter sit Ønske som Svig
og Vold i Forening. »Hvis du tror«, siger han til hende —
»— hvis du tror, du kan byde mig alt —
aa, du skal kende, hvor fejl du har taget!
Pladsen jeg aabner dig her i mit Rige;
vel skal jeg vogte dig, — men lad dig sige:
prøv ej at sætte dig op mod min Magt!
og nu til din Gerning — og tag dig i Agt!«
Saadan taler man til sin Hund eller sin Slave, men ikke til en
spæd Jomfru, hvis Elskov man vil vinde. Drachmann har tidligere
selv sagt om Kvinden, at hun ikke elsker den plumpe Bejler^
der bøjer hendes Vilje ved at sulte hende ud. Men hvad andet
gør denne Prins af Danmark?
I Drachmann’s sidste Bog: »To dramatiske Digte« er der et
lignende Misforhold mellem det dramatiske Element, der vil spænde
en Tanke og atter bringe den til Løsning, og det lyriske, der kun
vil synge en Stemning ud. Det første kræver en intellektuel
Begavelse, et Fond af Filosofi hos Forfatteren, det sidste fordrer
Sans for Skønhed og den musikalske Sangergave. I intet af de
to Digte har Drachmann ydet noget betydeligt i den første Retning.
»Tyrkisk Rokoko«, der er en Bearbejdelse af det ligenævnte Digt
i »Hjemme og Ude«, har i visse Henseender vundet ved at
omdannes. Tidligere fremtraadte det mere som en Skildring
af en Modebevægelse, nu er Stoffet ført over paa højere
Grund og Tanken klaret til en Strid mellem Askese og
Skønhedsdyrkelse. Men Kampen er ikke gennemført med nogen Dybde.
Softaen Ali, hvis Sind er Valplads for de stridige Bevægelser,
er for ubetydelig en Personlighed til at fængsle Interessen, han
ledes for let af sine Omgivelser, og hans Tanker er ikke særegne
og sjældne. Hvad han fører frem mod sin Ven Ibrahim, der vil
drage ham til et muntert og naturligt Liv, eller mod den letlevende
Scbe’itan, der vil friste ham til hede og forfinede Skønhedsglæder,
er saa selvfølgeligt og ud ad Landevejen, netop de Ord og Tanker,
der i deres rene Almindelighed hører sig til ved saadanne
Lejljg-heder. De kan konstrueres med matematisk Sikkerhed, naar
Forudsætningerne først er givne. Overfor Schei’tan gør Ali i det hele en
noget ynkelig Figur, viljesvag og uden Værdighed. Petevan Aga
i den oprindelige Behandling stod anderledes dekorativt mod hende,
uden Anfægtelser, hvad enten han nød hendes Elskov eller styrtede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
