Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Kontorchef M. Rubin: Stavnsbaandsliteraturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landbomiddelstand, der ellers kunde have staaet i virkelig Fare
for at forsvinde. Det kan næppe betvivles, at Ængstelsen for
Latifundiedannelser var fra gammel Tid saa indpræget i Sindene
— ligesom den jo i Danmarks Landbohistorie forlængst havde
givet sig Udslag —, at man deri har haft det bedste Værn mod
at lade staa til og hensynsløst paa Frihedens Alter ofre den
egentlige Bondestand, kaste den fra Scylla i Charybdis. Ikke
mere end billigt var det, at naar Bondestanden Slægter og
Aar-hundreder igennem havde lidt under Landboforholdenes Usselhed,
at da ogsaa den og ikke blot en alt opslugende Godsejerstand
blev delagtig i Frihedens og Fremskridtets Goder. Men uden
stærke Traditioner paa dette Omraade er det vel tvivlsomt nok,
hvordan det var gaaet, og om ikke det abstrakte Frihedssystem
efterhaanden havde skabt Storbedrifter paa Landet, med
Ødelæggelse af Gaardene, som det i indeværende Aarhundrede skulde
skabe Byernes Storindustri, med Ødelæggelse af Haandværket; dette
sidste kunde man ikke paa Forhaand værge sig imod — selv
om det iøvrigt havde været muligt —, simpelthen fordi vort
Aar-hundredes Industrialisme er saagodtsom uden Forbillede i al Fortid.
Og trods den store Forskel, der gør sig gældende mellem Industri
og Landbrug — navnlig saaledes at Landboproduktionen aldrig vil
kunne naa den ensartede Organisation for Massetilvirkningen som
Industrien — vilde der dog have været tilstrækkelige Momenter
tilstede til at danne en Landbrugsdrift en gros, med Ødelæggelse
af Mellemformerne, med Fjærnelse af de selvstændige Ejere (eller
Fæstere), hvis Staten ikke var traadt imellem. Forf. fremhæver,
som sagt, med Styrke det lykkelige i, at dette skete, og at »Landet«
ikke tilstræbte eller erhvervede en Rigdom og en Formueforøgelse
paa Befolkningens Bekostning.
Men endnu skarpere end de sociale Misligheder, man har
undgaaet, fremhæver Forf. de sociale Ulæmper, der fremkom
under de nye Tilstande. Medens nemlig hele den jordbesiddende
Del af Landbefolkningen — hvad enten Jordtilliggendet var et
Gods eller en Huslod — nød godt af Konjunkturerne, saa dannedes
der ved de forandrede Forhold en ny Stand og et nyt Samfundslag
af stor social Betydning.
Saa snart den ny Tid begyndte at arbejde sig frem i
Landbruget — skriver Forf. — er et af de første Fænomener, at
Husmandsklassen begynder at vokse. Det er Fremskridtet, den
mere intensive Behandling af Jorden og den ny Driftsmaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
