Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Andreas Aubert: Manet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fladt. Manets Portræt af Emile Zola med sin Interiør, som i 83
var udstillet blandt les portraiis du siécle, har været noget af det
første, som har ledet mig ind paa disse Betragtninger; og den:
impressionistiske Retning har altid givet dem nyt Stof, fordi den
saa stærkt betoner de optiske Fænomener: Sansningens subjektive
Betingelser i Indtrykkets Moment.
Naar et saadant gennemført koloristisk Studium overføres
paa Friluftsmotiveme, hvor alle Farver staar djærvere, uden
Clairobskurens formildende Halvskygger, i kraftigere, mere ensartet,’
Lys, vil Indtrykket af saadanne større gensidig afskærende
Farve-flader endnu stærkere accentueres. Man føler det ofte allerede i
Naturen. I denne Retning er det altsaa, at Manéts Iagttagelser
er gaaet, simplificerende i enklere* større Masser — selv hvor han
har været ensidig, saa meget impulsrigere for Samtidens Kunst.
VIII.
Det har sin store Vanskelighed i en Beskrivelse, uden
Illustrationer, at vække en blot tilnærmelsesvis rigtig Forestilling
om en Malers Ejendommelighed, især naar det som her gælder en
fremragende Kolorist. Jeg maa derfor søge frem ad forskellige:
Veje. Jeg vil endnu gøre det ved et Citat af en Kritik, den
voldsomste af dem alle i sin Fordømmelse, skøndt netop de Linjer,:
jeg anfører, indeholder Smuler af Anerkendelse. Det gælder
Billedet med de to >i Baaden«. Der udtales, at vi i dette har
»en Solvirkning, som er ægte, opnaaet gennem Modsætninger,
som er falske. Manden ved Roret, som for øvrigt er meget kækt
malt og klar i Tonen med det lyse, friske Ansigt mod
Sommerdagens straalende Lys, fremhæves mod en Baggrund af et
indigofarvet (!) Hav, der intet som helst Slægtskab har med Seinens
Vand, altsaa en konventionel Modsætning, saa lidet naturalistisk
som vel muligt, saa meget mer som denne blaamalte, ensfarvede
Væg alene bærer Skylden *— est coupable — for de forbavsende,
uanede Virkninger, som vor Samvittighedsfuldhed nøder os til at
anerkende overfor Manden i Solskinnet«.
Videre heder det om Manet, at han »under sin iøjnefaldende
Anstrængelse for at være original har haft en særegen Kærlighed:
for de flygtige og voldsomme eller endog hæslige Sider af
Virkeligheden f. Eks. hans stærke Interesse for det fulde Solskin, som
i de fleste Tilfælde er ubehageligt (!), altsaa hvorfor vælge det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
