- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
734

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - J. L.: Contra Leonora Christina

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ofret endog sin Samvittighed for sin Mands Ære og Vel, og regnet
sig det til Fortjæneste1). Desuden, som S. Birket-Smith selv meget
træffende har gjort opmærksom paa, kunde hun ikke vide, om
Manuskriptet, der blev affattet i Fængslet, ikke kunde falde i
urette Hænder, i det danske Hofs i Stedet for hendes Børns,
hvilket er en tilstrækkelig Grund til, at man af Jammersmindet
ikke kan vente sig en Smule mere Uforbeholdenhed om hendes
Mands Sag end af hendes Ord under Forhørene.

I alt hvad der angaar hendes Forhold til Ulfeldts Planer,
er Jammersmindet ikke alene en forsigtig og paa Skruer stillet
Meddelelse, men tør maaske ogsaa, naar man rolig overvejer
Begivenhedernes Gang, antages for paa en halvt ubevidst Maade at
afvige fra Sandheden.

Øjeblikkelig efter sin Fængsling maa hun, der af Naturen
er en født Advokat, træde i Skranken i en Sag, hvor det gælder
Liv og Ære for hendes Mand og hende selv. Hun sætter alle sine
Ævner, hver Blodsdraabe, hver Nerve ind paa dette Forsvar og
maa bide fra sig somme Tider over tre Timer i Træk. Selv om
vi havde et stenografisk Referat af Forhørene liggende for os,
kunde den historiske Kritik næppe anerkende hendes Forsvar som
en klar Kilde om, hvorledes det i Virkeligheden »sad tilsammen«
med den Sag. Hun har sin Streg tydelig anvist og maa passe
vel paa at holde Tungen lige i Munden. Jeg antager ligefrem, at
hun paa den Tid har tilladt sig at sige en umaadelig Mængde
bevidst Usandhed. Saa begynder Fangenskabets Elendighed.
Efter at det har varet lidt over et halvt Aar, erfarer hun Ulfeldts
Død, som for hende bringer Afslutning paa al Delagtighed i politiske
Interesser og for saa vidt giver mere Ro i Forholdene. Dog holder
Indespærringens bitre Lidelser bestandig Hadets Braad spids og

’) Det bør ogsaa bemærkes, at Samtiden, endog Modstandere, bedømte Leon.
Chr.’s Pligt i Overensstemmelse med hendes egen Opfattelse. Hinrich
Blome til Farve, som var en af dem, der tidligere (1661) undersøgte
Korfits Ulfeldts Forhold til Sverig, kom til det Resultat, at han. om han
end havde ti Liv og Hoveder, havde forbrudt dem alle. .Men om
ogsaa Hustruen kan straffes, da hun dog efter guddommelig
og menneskelig Ret er skyldig at følge sin Mand*, det tør han
ikke afgøre; .det maatte da i alt Fald bevises, at hun havde
tenteret noget paa egen Haand og uden Mandens Befaling*.
(S. Birket Smith, Leon. Ghr.’s Historie II, S. 61). Jfr. ogsaa Conrad
Hesses Betænkning (sammesteds), som gaar i en lignende Retning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0744.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free