Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - J. L.: Contra Leonora Christina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skarp. Hendes Fængsel maa egentlig kaldes ensomt; ti blandt
sine Omgivelser finder hun ikke et Menneske, med hvem hun kan
tale fortrolig, end sige nogen jævnbyrdig Aand, der gennem Samtale
kunde bidrage til at udjævne Ensidigheden i hendes Synsmaade.
Hendes Sjælesørgere — i alt Fald de af dem, som hun havde
Agtelse for — kunde give hende Religionens Trøst; men talte de
med hende om de gamle Anliggender, saa maatte hun jo straks
komme i Hu, at de stode i Forbindelse med Hoffet Hun maa
bestandig være paa sin Post; hun frygter endog for, at Sperling,
da han ogsaa bliver Fange i Blaataarn, og hun træder i hemmelig
Forbindelse med ham, skal spille Forræder: »hun fattede en
sær Opinion om ham, ligesom han vilde drage noget af
hende for at fremvise«. I hendes fordums fortrolige Meddelelser
til ham var der jo ogsaa et og andet, som kunde fremvises
med Effekt.
Det forekommer mig psykologisk sandsynligt, at hendes
en Gang givne Synsmaade, i hvilken hun med hele sin Lidenskab
havde tænkt og talt sig ind, under de mange, lange Aars
Fangenskab efterhaanden har fæstnet sig og er groet saaledes ind i
hende, at hun aldeles ikke længere har staaet fri lige overfor
den. Det vilde vistnok være fuldkomment fejl at mene, at en
unaturlig og langvarig Isolering kan undlade at udøve sin Virkning
endog over den stærkeste Sjæl, den lyseste Aand, der ellers bevarer
sin Skarpsindighed og sin Hukommelse usvækkede. Korrektiverne
mangle, hun er ikke længere i Stand til at se Tingene fra nogen
ny Side. Da hendes Aands Virksomhed saa efterhaanden
nødtvungen fra Daad gik over til Erindring, da hun tog den Opgave
at fremstille sin Fængsling og sit Fangenskab, er hendes fordums
Procedure, som hun fra sit Synspunkt mindedes med Stolthed
over dens Dygtighed og Standhaftighed, traadt i Stedet for Sagens
virkelige Sammenhæng. Hun er nu sin egen Heltinde; der er
noget æstetisk i hendes Opgave. Hendes Referat af Forhørene,
der nu laa over 10 Aar tilbage i Tiden, giver uden Tvivl et meget
ensidigt Udtog og Billede af dem: hun maa jo have udeladt meget,
og vel særlig det, hvorved hun har klaret mindre godt for sig.
Hun er altfor meget Forfatterinde til at hun skulde undgaa at
pointere og idealisere efter dramatiske Hensyn, saa fjærnt som hun
end er fra smaalig Forfængelighed. Hendes Paastande paa
Uskyldighed og god Samvittighed — ikke alene i Beretningen om
Forhørene, men rundt omkring i Jammersmindet (særlig i Fortalen) —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
