- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
737

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - J. L.: Contra Leonora Christina

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hun én Gang havde faaet sin Fjende i sine Kløer, den indtil Døden
uforsonlige Grusomhed, hvormed hun lod hende lide Fangenskabets
Tortur. Leon. Chr.’s Paastand paa, at hun led uskyldig var
for s.aa vidt ganske vel beføjet, som hun i henved 8000 Dage af
sit Liv, Dag ud og Dag ind, vidste, at hun var en værgeløs Genstand
for personlig Hævn; men den lærer os intet om, hvor megen
Skyld eller Uskyld i hendes tidligere Tid der laa bagved.

* *

*



Det enkelte Menneskes moralske Udvikling i Forhold til
andre Mennesker har megen Lighed med den Udvikling, som
Menneskeslægtens Opfattelse af Verdenssystemet har gennemgaaet.
Det begynder med, at Menneskene betragte deres eget Standpunkt,
Jorden, som Centrum for hele Universet, det hvorom al Ting drejer
sig; og det enkelte Menneske gaar bestandig ud fra at betragte
sig selv som Centrum for alle sine menneskelige Omgivelser, som
den efter hvem det hele skal rette sig. Vort kære Jeg maa
opdrages til ikke at føre sig op som et fordringsfuldt Barn.

Leonora Christina hørte ikke til de sjældne Mennesker, der
ere voksede fra denne lavere Verdensbetragtning; hun var ikke saa
ganske rykket op til den sande — kopernikanske — Moral. Livets
Skole havde vel været hende en haard og stræng, men ikke en
god Tugtemester: en Snes Aars Lidelser under Overmagten og
Afspærring fra Omverdenen er næppe det bedste Sanatorium til
at mildne Lidenskaberne og frigøre Omdømmet. Man faar et
forbavsende Indtryk heraf ved den Oversigt, som hun i sin Alderdom,
efter Løsladelsen af Fangenskabet, har leveret over dem, hvis
dødelige Afgang er berettet hende under Fængslingen
{Jammersmindet, Folkeudg. S. 15). Hun havde i Jammersmindet
omtalt flere af disse 11 Dødsfald enkeltvis; men det behager hende
endnu en Gang at lade dem passere Revue for sig i sluttet Række.
Man ser heraf, hvor lidet hun kan frigøre sig fra at henføre andre
Menneskers Skæbner, Ulykker, Død, til det Forhold, hvori de havde
stillet sig netop til hende, uagtet man skulde tro, at hendes
gode Hoved kunde have lært hende, at Himlens Vrede mulig
kunde have ramt dem af Hensyn til hundrede andre Forhold. Her
kun et Par Eksempler:

»2. Enkedronningens Hofinesterinde, som var mig saa
meget stræng i min første Bedrøvelse, havde en lang, pinagtig
Sygdom; sagde af Utaalmodighed, at Helvedes Pine var ikke større

Tilskueren. 1888. 50

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0747.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free