Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
baade de almindelige og de for den enkelte Kunstart særlige
mægtigen have rørt sig; de beholde altid en relativ Gyldighed,
og da Kunstværket altid er et Udtryk for Principer, der ligge i
Kunstens Natur, vil enhver æstetisk Kritik optage Elementer af
formel-teknisk Kritik. Som den formel-tekniske Kritik vil bevare
en blivende Betydning, saaledes ogsaa den psykologiske. Saa
sandt et Kunstværk er Menneskets Værk, et Værk af en individoel
af et eget Livssyn beaandet kunstnerisk-formende Fantasi, vil den
sidste og dybeste Forstaaelse af Værket ligge i det psykologiske.
Den dybeste Forstaaelse af en Sag er den genetiske, og Værket
har sin Genesi i denne ejendommelige kunstneriske Aand. Medens
man egentlig tidligere tænkte sig Digteren som bevidst arbejdende
efter visse Regler for at frembringe en vis Virkning ved sit Værk,
en forstandsmæssig Opfattelse, der naturligt gjorde Poetiken til
en Teknik, har man efter Kant, Goethe, Schiller og Romantiken
forstaaet, at Reglerne ikke laa i Forstanden som Regler for en
logisk Fremfærd, men i den følelsesbestemte, ubevidst-bevidst
virkende Fantasi. Man har forstaaet den store æstetiske Betydning
af en Analyse af den frembringende Ævne; og dette nye
psyko-logisk-æstetiske Synspunkt, der som alle sande Synspunkter ikke
er vilkaarligt grebet, men dybt grundet i Sagens Natur, er det
nye banebrydende Standpunkt, den moderne Kritik har opdaget
Det hører med til Aandslivets store Opdagelser og det vil beslaa.
saalænge Poesien har Kraft og Vinger. Det er Brandes’ store
Fortjæneste at have indført det i Norden. II.
II. J. L. Heiberg, Brandes, Taine, Ste Beuve.
Til Belysning af det ny, der ved den psykologiske Kritik
er tilført nordisk Aandsliv, sammenstille vi kort disse fire Kritikere.
Noget er selvfølgelig fælles for al egentlig literær Kritik.
Kritikeren vil først prøve det umiddelbart-poetiske, Værkets
almindelige Værdi, foretage hin første det umiddelbare Indtryks
Sondring mellem det værdifulde og det slet og ret værdiløse og
lade dette sidste lydløst gaa til Orkus. Han maa dernæst møde
med større eller mindre Sympati som Udgangspunkt for en
virkelig positiv Kritik; en Kritiker, der skal kritisere alt, kan have
den Opgave at feje ud, men denne Udfejning betegner ikke hans
kritiske Storværker. Endelig vil han altid for en Del benytte den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
