Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
synet, i Typiseren og Idealiseren og i Indholdets Udprægning i
Formen. Denne Kritik er dels Videnskab, ti her er noget, der
lader sig konstatere og kontrollere, dels Kunst, og vi tilføje, en
for den literære Kritik stor og dyrebar Kunst.
IH. G. Brandes’ kritiske Standpunkt og dets Udvikling
i Selvbelysning.
G. Brandes har i sin Personlighed meget af Digterens Type:
den fine Følelse, den dybe og omfattende Sympati, den rige
billeddannende Ævne, den anskueliggørende Kraft, det sensible
Sind. Men han er tillige en Kritiker, over hvis Klarhed over
Maal og Midler der ikke kan være Tvivl; og vi kunne vinde
væsentlige Bidrag til hans Bedømmelse ved at gaa ud fra, hvad
han har opstillet som sin Mission i kritisk Henseende.
Til Indledning skelne vi mellem hans almindelige
Opgave, hans Livssyn og hans Syn paa Hovedstrømningen
i det 19de Aarhundredes Literatur og bestemme kort disse.
Hans almindelige national-opdragende Opgave blev straks
markeret i hans Indledningsforelæsning til Hovedstrømningerne
(Emigrantliteraturen. Indledning). Han var efterhaanden naaet
til den Grundanskuelse, at vor Literatur stod midt i den ved
Aarhundredets Begyndelse fremkaldte Reaktion mod det 18de
Aarhundredes og Revolutionens Ideer, medens denne Reaktion
forlængst var overvunden i andre Lande, og Døren paany aabnet
for hine store Ideer: den frie Tanke og Humanitetens frie
Udfoldelse. I Oehlenschlægers Poesi, i Grundtvigs Prædikener, i
Mynsters Taler og i Ingemanns Digte var der et stort Element af
Reaktionen mod det 18de Aarhundrede. Det var naturligt, men
uberettiget og fordummende, at det blev ved. Vor Poesis
ene-staaende Naivitet og dens abstrakte Idealisme har medført, at den
kun i ringe Grad har været med i Fremskridtet, og det er
vanskeligt at sige, hvori en Literatur skreven af teologiske
Kandidater skulde adskille sig fra vor. Den har været virkelighedsløs
og ikke afsat nogen haandgribelig og letfattelig Type: »det synes,
at det ikke skulde lykkes os at udtrykke noget typisk i anden
Form end den abstrakt idealiserede og den abstrakt karrikerede.«
»Intetsteds Europa over saa eksalterede Idealer og ikke mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
