Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Omfang, men tungt vejende, er en hel anden Poetik og en anden
historisk Opfattelse kommen til Orde.«
Ifølge denne sin Sindsretning bedømte Brandes da i første
Udgave væsentlig Forfatterne eftersom de virkede i, hvad han
ansaa for at være Frihedens og Fremskridtets Aand; Digteren
skulde være Reformator. »Der er intet andet for, vi maa alle
blive Læger, Digteren med,« det vil sige, »den hele Opfattelse var
tilspidset i den Retning, at Digteren aktivt skulde læge
Samfundets Brøst.« »Nu hedder det blandt andet paa dette Sted:
Digtekunstens Opgave er altid den at afspejle Folkets og
Tidsalderens hele og fulde Liv i sammentrængt Form.
Altsaa en ganske modsat Grundanskuelse af Poesien.«
Digtekunstens Opgave er nu væsentlig bestemt
overensstemmende med den, jeg senere har givet i min Æstetik, og Vejen
er aabnet for en objektiv-uhildet, æstetisk-psykologisk Betragtning.
Og Brandes er klar over at have fundet sig selv. »Hertil kommer
en stor Forskel i Fremstillingens Metode. Da jeg i 1871 begyndte
at udarbejde Hovedstrømningerne, var jeg endnu i min hele
Aandsretning metafysisk sindet. Jeg saa bort over Personlighederne;
de var mig kun Ideernes Organer. Som Værkets Titel sagde det:
kun for Hovedstrømningerne i Ideernes Verden interesserede jeg
mig. Individualiteterne bleve baarne af Strømningerne, revne med
af dem: de vare Ideernes Talerør. Deres Personligheder forekom
Forfatteren uinteressante. — Derfor fandtes i den ældste Udgave
af Hovedstrømningerne ikke en eneste Levnetsbeskrivelse. — 1
den gamle Udgave af 2den Del er der sket det Fremskridt, at
Biografier ere tagne med, men de ere i Reglen korte og
ufuldstændige, og — hvad der er højst betegnende — de ere
gennem-gaaende hængte paa bag efter som mindre vigtigt Tillæg til
Skildring af Værkerne. — Først gennemgaas Værkerne, saa, naar
Personlighedens hele aandelige Liv er karakteriseret, følger, som
anmærkningsvis, en kort Levnetsbeskrivelse af den Personlighed,
i hvilken alt det skildrede har sin Rod. Værket udfolder sig ikke
fra denne Rod. Det kommer baaret af Ideernes Luftning.
Mennesket, denne »Slakke«, der bliver tilbage, naar Ideerne ere
behandlede, denne ganske vist uundværlige Slakke, bliver saa tilsidsl
taget med som nødvendigt Onde. Man sammenligne f. Eks.
Behandlingen af Kleist. — Derfor forefindes i Bogen ikke et eneste
Portræt. Jeg tiltroede mig ikke Færdigheden til at tegne et
saa-dant. — Først langt senere lærte jeg, at jeg netop paa dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
