Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
egentlig mest træder frem i smaa Opsatser, der holde af at sætte
Ting paa Spidsen og derved ere saa egnede til at vække Larm.
I det centrale er han i det væsentlige med sin dybe Sympati en
Kunst- og Kunstner-Elsker. Han elsker i Grunden alle
Individualiteter, naar de virkelig ere det, og det, der fortryller
ham, er den Enhed af Kunstnerens Individualitet og Værkets
typiske Karakter, der er den store Værdi i al Kunst. Æmnet,
om det er godt eller ondt, skønt eller uskønt, er ham egentlig
ligegyldigt, naar blot hin Kunnen, hin Kunstens Syntese af
Subjekt og Objekt er der. At enhver Plante er lige skøn for
Botanikeren, Tidslen lige saa interessant som Rosen, er ham talt ud
af Hjærtet. Han har ikke altid handlet derefter, det periferiske
hos ham har oprindelig forurenet hans Dom, men det er
Blodet i ham.
Til dette rige og fine Syn for Individualiteten er han
hjulpen ved, at han selv i sit Væsen er som en Digter: et
Stemningsmenneske med en fin Følelse, en dyb Sympati, noget
ægte kvindeligt i sit Væsen, derfor uklog og naiv som store
Kvinder og store Digtere kunne være det. Fra hans Dyder stamme
mange af hans Fejl eller Mangler, hans Ulyst til eller Mangel paa
Ævne til det systematiske (trods hans store Værk), for det
overskuende, totaliserende, analytisk leddelende og inddelende. Man
maa som sagt helst have læst en objektiv-historisk Fremstilling
af, hvad Br. behandler, for ret at nyde det, men det er
fuldstændigt Præk af den Grund at bestemme hans Literaturhistorie
som Causeries over Literaturen. Det er noget helt andet og
langt mere: det er disse Værkers, Følelsers, Karakterers,
Forfatteres Psykologi (og noget af disses indre Systematik). Fra
hans herskende Ævne stammer ogsaa hans Mangel paa Lyst eller
Ævne til det didaktiske. Den skematisk-didaktiske Fremstilling,
der langt mere giver Læseren Indtryk af, at han lærer noget,
passer ikke ret for denne Opgave: det psykologiske, hvorved man
dybere set dog lærer langt mere, kommer dybere ind i
Værkernes egentlige Livsspring. Derfra stammer end videre det
agitatoriske, ivrende i hans Polemik, hans Uforsigtighed og Uklogskab,
hans eminente Ævne til at give sig Blottelser. Det i hans Sjæl,
der udgør hans Storhed, har i den Blanding, det har hos ham,
været ham borgerlig til Skade, han har Digterens Naturel og
behøver det for at være, hvad han er, men han maa dog ikke have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
