Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Kontorchef M. Rubin: Engifte og Mangegifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gældende føres et sædeligt Samliv, der ingenlunde egner sig til lov
mæssig lndskriden, ja det maa maaske erkende, at det kan befinde
sig overfor en højere Sædelighed og nu og da overfor Lidenskabens
Heroisme, med Poesiens Guldglands over, der staar grelt imod
det »bestandig borgerliges« Gaaen paa Akkord, med udviskede
Farver i Fanedugen. Og dog maa Samfundet som Regel hævde,
at det frie Samliv ikke svarer til det ægteskabelige Familjeliv, som
hviler paa en Stabilitet, man anser for ønskelig, og som i hint
andet Forhold har Formodningen imod sig. Man kan, kort sagt,
ikke paa én Gang samfundsmæssigt holde paa Ægteskab og
Ikke-Ægteskab, eftersom der saa er letfærdige Mennesker nok til. at
foretrække det sidste for det første, uden større Alvor og med
ringere Forpligtelser. Men man maa altsaa erindre, at er
Forkætring altid af det onde, saa er den det navnlig paa et Omraade,
hvor saa mangfoldige Særforhold kan gøre sig gældende, som
retfærdiggør Undtagelserne.
Mindst tilbøjelig er man til at acceptere Undtagelserne i det
Liv, der omgiver en. I det daglige Liv er man i Reglen intolerant —
fordi det altid er det, der gotter ens Farisæisme mest —,
derimod vil man i Noveller og andre Poesier tage ganske fornøjet
mod Undtagelserne, fordi man har en Følelse af, at altfor regelret
maa Livet heller ikke gaa til, de brudte Linjer (naar de ikke skærer
det Plan, man selv lever i) giver Livet Afveksling, og derfor tilgiver
man ogsaa Poeterne mest paa dette Omraade, eftersom de allerede
i Forvejen er Undtagelser, og man maaske oven i Købet tænker
sig, at deres jus practicandi er nødvendig, for at de senere kan
skildre Livets Mangfoldighed og give os Lærdom fra Kundskabens
Træ om godt og ondt, efter at dets Frugter har mættet dem.
For det store Flertal af dødelige duer imidlertid alt sligt
ikke. Mand og Kvinde forelsker sig i hinanden og vil gifte sig,
eller vil gifte sig uden nogen særlig erotisk Basis, kort sagt, de
ønsker at indgaa Ægteskab og stifte Familje og Hjem; men de kan
ikke. De kan ikke formere sig og fylde Jorden, ti de har knapt
nok Føde til sig selv, endsige til Afkom.
Dette kan ligge i, at de vil anvende en utilbørlig Luksus,
som de maaske har vænnet sig til, og som de ikke vil give Slip
paa. Disse store Fordringer til Livet træffes hyppigt, navnlig i
Middelstanden, og hvad enten de giver Anledning til, at Folk ikke
gifter sig eller ingen Børn faar, fører de Faren for en
snæver-hjærtet Egoisme, Blødagtighed og Materialisme med sig. Nogle af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
