Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Kontorchef M. Rubin: Engifte og Mangegifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forhaabentlig mere tilfredsstillede ved at vurderes sammen med
Husbond og Børn og af disse, end kun for deres egen Skyld og
af fremmede.
Til sin Bemærkning om Tyendet og Lærerinderne er det,
at Bjørnson føjer den Note, der stærkest og mest koncentreret
viser, hvor let han flyver fra Æmne tii Æmne, uden noget
fuldgyldigt Bidrag, hvor han vender sig hen. Han skriver saaledes:
»Mens vi er inde paa, hvorvidt alle skal gifte sig, bør vi stoppe
en vilfarelse, som har bredt sig adskillig, den nemlig, at der fødes
flere kvinder end mænd; somme har deraf villet drage ud den
lære, at naturen selv har sagt: to til mands! Nej, der fødes,
sålangt vi kan gå det efter, omtrent lige mange af hvert kjøn, eller
lidt flere mænd. Men i den grundlæggende alder bærer den
mandlige ungdom sig saaledes ad, at der dør flere mænd end
kvinder, eller biir sindssyge, eller blir selvmordere. Ogsaa senere
hen dør de af, hvad de forbrød som unge«.
Jeg skal her se bort fra, at dette Veraab over Følgerne af
Mandens Utugt atter refererer sig til »Mangegiftet« i dette Ords
vulgæreste Forstand, for — som sidste kritiske Belysning af
Enkelthederne — at gaa til den citerede Passus’ Indhold i og for sig.
Den er for betegnende til ikke at analyseres nøjere.
Den udbredte Vildfarelse om Kvindekønnets Overvægt ved
Fødslen, som Citatet begynder med, maa være opstaaet i Hjærner,
der er totalt uvidende om alt hvad der er skrevet og sagt om
Talforholdet mellem de to Køn i mindst de sidste hundrede Aar,
ti saa længe har det været vidst af enhver, der overhovedet har
givet sig af med at ofre disse Ting nogen som helst Tanke, at
Mandkønnet ordenligvis har et Overskud ved Fødslen. Dette Faktum
er bleven populariseret, kommenteret, underlagt dybsindige Teorier,
mægtige Beregninger, der har vundet Tiltro, men atter er blevet
emstødte osv. osv. — kort sagt, det er mildest talt ingen Nyhed.
Derimod er dette med den grundlæggende Alder en Nyhed.
Det er nemlig ganske rigtigt, at der dør flere mandlige end
kvindelige Individer, og at derved det mandlige Overskud fra
.Fødslen svinder bort, men i hvilken Alder?
I Tiaaret 1870—79 var i Kongeriet Danmark af hver 10,000
fødte af hvert Køn 370 Drenge og 300 Piger dødfødte. I øvrigt
døde af 10,000 levende ved Begyndelsen af hver Aldersklasse
under Alderens Forløb:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>