Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Dr. phil. Alfr. Lehmann: Cl. Wilkens’ „Æstetik i Omrids“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anmældelse.
203
følgende Kapitler gives derpaa en fyldig og klar Fremstilling af
de Love, som de eksperimentale Undersøgelser over Toners, Farvers
og Rumbilleders Skønhed have ført til. At Forf. vistnok i høj
Grad overvurderer Zeisings Lov om det gyldne Snit, for hvilken
dens Ophavsmand paa en næsten komisk Maade har gjort Reklame
ved at ville gøre den gældende paa alle mulige og umulige
Omraader, ligger der ikke stor Vægt paa. Som Helhed er dette
Afsnit kritisk og indsigtsfuldt behandlet. Det samme kan des værre
ikke siges at være Tilfældet med det følgende Kapitel, hvor
Fechners æstetiske Principer fremstilles.
Paa et meget bredt Grundlag af Iagttagelser har Fechner
opstillet en Række (17 eller 18) Love, som maa være opfyldte, for
at et Objekt enten overhovedet skal vække æstetisk Lyst eller
skal give den efter Omstændighederne størst mulige Lyst. Lovene
angive nærmere beset de Fordringer, som paa Grund af det
menneskelige Følelseslivs ejendommelige Beskaffenhed maa stilles
til Objektet, for at dette skal kunne kaldes skønt, eller til
Subjektet i Betragtningens Øjeblik, for at Skønheden skal træde
saa klart frem som mulig. Hele dette meget væsentlige Afsnit af
Æstetiken har Forf. behandlet altfor let. For det første synes det
ikke at staa ham klart, at »Principerne« ere Følelseslove, at det
kun er i Kraft af vort Følelseslivs Natur, at vi kunne stille
Fordringer til Objekterne. Viser det sig ved en erfaringsmæssig
Undersøgelse, at vort Sjæleliv er saaledes indrettet, at der kun
under ganske bestemte Betingelser opstaar Lyst, saa er det
indlysende, at jeg, det æstetisk nydende Subjekt, kun vil kalde et
Objekt skønt, naar det opfylder disse Betingelser. Men saa snart
Betingelserne ere opfyldte, maa jeg ogsaa nødvendigvis kalde det
skønt: det er altsaa kun i Kraft af vort Sjælelivs Natur, at vi
kunne stille Fordringer til Objekterne. Men hvad mener Forf.
saa med de gaadefulde Ord, at nogle af Principerne »ligge i
Genstanden selv«. Her er sikkert dækket med Ord over en
mangelfuld Forstaaelse. At Forf. dernæst refererer de af Fechner
opstillede Love uden at medtage noget som helst af det, hvorpaa
disse Love ere begrundede, lader sig vel forsvare ved, at der er
benvist til Originalarbejdet; men naar han selv forøger de æstetiske
Principers Antal med flere nye ogsaa uden nogen nærmere
Begrundelse, saa stilles der dog vist for store Fordringer til Læserens
Autoritetstro. Det er ikke i mindste Maade min Hensigt at drage
Rigtigheden af de nye Principer i Tvivl; det er kun den gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
