Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i en hulkende Graad, da hun mødte sin Kundes spørgende Øje.
Paa et advarende Øjekast af sin Veninde betvang hun sin Hulken,
men Taarerne vedblev at løbe ned ad hendes Kinder. Hun fejede
dem væk ud i Luften med Fingrene og tørrede sit Ansigt med
Fligene af Tørklædet, som hun havde lagt over sin Overkrop.
— De har villet bedrage mig, min Herre, begyndte Madame
Berthe. Ikke?
— Ne—j.
— De udgav Dem for Veterinær, en Stilling, der passede
nogenlunde for min sociale Stilling, mens De derimod har betroet
den unge Hr. Léonce, at De var Videnskabsmand i noget langt
højere, for om jeg end ikke forstod, hvad det var, og af Hensyn
til min egen Værdighed ikke vilde røbe min Uvidenhed for Barnet,
saa véd jeg meget vel, at hvad der ender paa »logi« hører de
højere Videnskaber til.
Jeanne nikkede bifaldende til Madame Berthe og bebrejdende
til Georg Jørgensen. Madame Berthe fortsatte, bestandig syende.
— Havde De endda sagt, at De ikke vilde ægte mig, men
blot have mig til Elskerinde, saa havde jeg ganske vist svaret
nej, dels for mine Børns Skyld, dels fordi jeg med Alderen er
bleven mere idealistisk.
Madame Berthe udtalte det sidste Ord med en triumferende
Dvælen; at hun kunde benytte et saadant Ord maatte dog
overtyde den fremmede »Videnskabsmand« om, at hun ikke var helt
udannet.
Jeanne forstod Tonen; hun sendte sin Kunde et Øjekast,
der skulde sige:
— Kan De se? Hun er ikke én, som De kan byde alt.
— Men De burde have fulgt Sandheden, som jeg har gjort... .
Dernæst har De gjort baade den stakkels Jeanne og mig en stor
Fortræd ved at forføre det unge Barn, for hvem Jeanne nu er i
Moders Sted, og som hun siden, naar han er helt udvokset, agter
aandelig og legemlig, at gøre til sit Livs Ledsager, og som jeg
altsaa, indtil den Tid kommer, er i Tantes Sted. Vi har opdraget
ham i Lydighed, fordi han, trods sin Lærdom, er et Barn i det
praktiske Liv. Nu sad han og drak Likør med Dem. Tror De,
den stakkels Jeanne, som præsser Blodet ud af sit Bryst for at
skaffe Midler til den unge Mands aandelige og legemlige Ernæring —
tror De, hun kan skaffe ham Likør til Kaffen? De har lært ham
en Luksus, som kan fordærve ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
