Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Forf. til „En Rekrut fra 64“: En Barnefader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa ham af Angest for at det skulde vaagne og skrige i
Ventesalen. Han var helt svedt, da han satte sig hen i et Hjørne af
Baasen. Der var varmt derinde og lugtede af gammel Tobak
og af Bænkenes Fernis, men der var ingen Folk, kun omme bag
Skilderrummet hørte lian muntre Stemmer, og da Barnet
vaag-nede ved den forandrede Bevægelse, stak han behændig Flaskens
Gummitud ind i dets lille, aabne Gab. Det drak, og saa sov det
igen. Den gamle havde Ret: det var et fælt, naadigt Barn. Men
Lars Larsen havde ikke nogen Fornemmelse af Glæde og Ro
over dets Medgørlighed: — det var jo ikke hans. Det var jo dog
ligegodt altfor tosset, at han skulde have alt det Mas med et
fremmed Barn — med Gaardmandens Unge! Han tænkte kun
paa, hvorledes han skulde hævne sig paa den fordømte Karl og
faa Ram paa ham, fordi han havde taget ham ved Næsen.
Da han kom til den lille Garnisonsby, laa Gaderne
solbeskinnede og folketomme, og det lykkedes ham uden
Vanskelighed at komme ubemærket hen i det lille Stræde, hvor Vaskekonen
boede. — Der er en stor Mængde Smaafamiljer, som i
Garnisonerne have deres Udkomme ved Soldaterne, især lever mangen
fattig Kone af at vaske for dem. Hver Lørdag bringer de hende
deres lille Byldt, og desuden staar hun dem bi paa mange
Maader, gemmer deres civile Klæder, deres Penge, deres
Fødevarer for dem og giver dem tit Ophold i sin Stue i ledige
Timer. Men Lars Larsens ellers saa skikkelige, gamle
Vaskekone slog de udblødte Hænder sammen af Forfærdelse, da han
kom med Barnet. Sligt var dog endnu aldrig bleven budt hende!
Beholde det, kunde der ikke være Tale om, det erklærede hun
straks, da hun havde hørt Historien, men hun var villig til at
huse det Natten over.
Om Aftenen vidste Lars Larsens Kompagnikammerater
allerede Besked med, at 97 havde bragt et Barn hjem med sig,
om Morgenen fik Underkorporalerne det at vide, fra dem gik det
til Underofficererne, og da Kaptajnen kom ud paa Eksercerpladsen
om Formiddagen, mældte Premierløjtnanten ham det.
Den lille Mand kløede sig bag Øret, han interesserede sig
meget for sine Folk, han holdt af at kende hver enkelt Mand,
nøje at sætte sig ind i deres private Forhold og at hjælpe dem i
alle Tilfælde — men dette var dog noget højst besynderligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
