Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Folketingsmand Herman Trier: Bibelgranskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
giver et Billede af den gudbeaandede Folkeførers overnaturlige
Herredømme over Naturkræfterne; den lyder saaledes:
1) Ægypterne forfulgte Israels Børn og naaede dem, da de havde lejret sig
ved Havet, alle Faraos Vognheste og hans Ryttere og hans Hær. Og
Israels Børn raabte til Jahve. Og Jahve sagde til Mose: „Hvi vil du
raabe til mig? Sig til Israels Børn, at de skulle drage frem. Og opløft
du din Stav og udræk din Haand over Havet og skil det ad, og Israels
Børn skulle gaa midt igennem Havet paa det tørre. Og jeg, se, jeg vil
forhærde Ægypternes Hjærte, at de skulle forfølge1 eder; saa vil jeg
forherlige mig paa Farao, paa hans Vogne og paa hans Ryttere. Og
Ægypterne skulle fornemme, at jeg er Jahve..“ Og Mose udrakte sin
Haand over Havet, og Vandene skilles ad. Og Israels Børn gik midt
igennem Havet paa det tørre, og Vandet var dem en Mur paa deres
højre og paa deres venstre Side. Og Ægypterne forfulgte dem og droge
efter dem, alle Faraos Heste, hans Vogne og hans Ryttere, til midt i
Havet. Da sagde Jahve til Mose: „Udræk din Haand over Havet, og ,
Vandene skulle falde tilbage over Ægypterne, over deres Vogne og deres
Ryttere." Saa rakte Mose sin Haand over Havet, og Vandet kom igen
og skjulte i hele Faraos Hær Vogne og Ryttere, som vare komne efter
dem i Havet; der blev end ikke én tilovers af dem. Men Israels Børn
vare gangne paa det tørre midt igennem Havet, og Vandet havde været
dem en Mur paa deres højre og paa deres venstre Side. (2. Mosebog
14. K. 8.-9. V., 10. V. anden Halvdel, 15.—18. V., 21.—23. V., 26.-27.
V. første Halvdel, 28.-29. V.)
Den anden Fortælling lægger en Hovedvægt paa
Begivenhedens naturlige Aarsager og lyder saaledes:
2) Og det blev Kongen af Ægypten tilkendegivet, at Folket flyede. Saa lod
han spænde for sin Vogn og tog sit Folk med sig. Og han tog seks
Hundrede udvalgte Vogne og alle Vogne i Ægypten og Høvedsmændene
over dem alle. Og Farao nærmede sig; og Israels Børn opløftede deres
Øjne og se. Ægypterne droge efter dem; da frygtede de saare. Og de
sagde til Mose: „Mon der ikke var Grave i Ægypten, siden du tog os
ud til at dø i Ørken? Hvi gjorde du os dette, at du førte os ud af
Ægypten? Er det ej det Ord, som vi talede til dig i Ægypten, sigende:
Lad af fra os, vi ville tjæne Ægypterne; ti det er bedre at tjæne
Ægypterne end at dø i Ørken?" Da sagde Mo§e til Folket: „Frygter ikke,
bliver staaende og ser Jahves Frelse, som han skal vise eder i Dag; ti
disse Ægyptere, som I se i Dag, dem skulle I ikke i al Evighed se mere
herefter. Jahve skal stride for eder, og I skulle tie." Da drog den Guds
Engel, som gik foran Israels Hær, af Sted og drog bag dem, og
Skystøtten drog fra deres Ansigt og stod bag dem. Og den kom imellem
Ægypternes Hær og Israels Hær, og den var Sky og Mørke [for hine],
men oplyste Natten [for disse]; og den ene kom ikke til den anden den
ganske Nat. Og Jahve lod Havet fare bort ved et stærkt Østenvejr den
ganske Nat og gjorde Havet som det tørre. Og det skete, der
Morgenvagten kom, da saa Jahve i Ildens og Skyens Støtte til Ægypternes Hær
og forfærdede Ægypternes Hær. Og han stødte Hjulene af deres Vogne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
