Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Anselm Feuerbach. Med 3 Illustrationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som en sagte Ild. Hovedets Former var som mejslede af en af
Oldtidens Grækere1). Intet Under da, at Kvinderne sværmede om
denne Skønhed, der skjulte en Aand af en usædvanlig Klarhed,
Dybde og Finhed, og i hvilken der boede en Mands ubøjelige
Vilje og jæmstærke Karakter. Snart havde Kvinderne i Afstand
og Ærbødighed lyttet til hans Ord, som de i hans Billeder lytter
til Hafis og Dante; snart havde de enkeltvis skænket ham deres
Hjærte som Francesca og Laura i Billederne af Paolo og Petrarca.
Feuerbach selv havde elsket en af dem, en skøn Patricierdatter
fra Numberg, men hun var død i sin tidligste Ungdom, og han
havde aldrig helt forvundet dette Tab. Selv om han gav sig hen
i nye og senere Kærlighedsforhold, var det mere hans
Skønhedssans, der var vaagen, end hans Hiærte, der slog. Og ud af de
Kærlighedsforhold, han efter nogle Aars Ophold i Rom knyttede
med sine derværende Modeller, voksede hans Kunst i en ny og
kraftig Skikkelse.
Disse romerske Kvinder, som var hans Modeller, ejede ingen
Dannelse, knap nok nogen Aand. Men de havde en
Form-skønhed, der var som en Arv fra deres Forfædres stolte Tid. De
havde Antikens majestætiske Plastik, dens fornemme Holdning,
dens Ro, dens Sundhed, dens Kraft, dens Yppighed. Det var for
Feuerbach, som havde selve Antikerne faaet Liv, som havde de
sprængt Vatikanets og Kapitols Mure for at leve Livet paany paa
Roms Gader og Stræder. Han ledtes gennem disse Romerinder til
Forstaaelsen af den græsk-romerske Antik, som han kun havde kendt
af sin Faders Afstøbninger, af Flaxmanns og af Coutures
Kvasi-Klassi-cisme, og han lærte at skatte Antiken som det eneste, den er:
lutter sublim Skønhed. Han lærte at hylde Antiken uden
dogmatisk Tro paa dens saakaldte Regler, lærte sig ikke af den
Love eller Skabelon, men lærte kun, at den store Skønhed og den
fornemme Simpelhed er Kunstens højeste Maal. Og paa dette —
at Antiken ikke var ham et Middel, men det Maal, hvortil han ad
Naturstudiets Vej vilde naa — paa dette beror hans Ejendomme-
’) Feuerbach har gentagne Gange malet sit Selvportræt:
Et Billed fra 1847 findes hos Hr. Riedingtr, Augsburg,
— - 1871 - - Hr. v. Gerold, Wien,
— - 1875 - i Pinakoteket, Mflnchen,
— - 1878 fandtes i Juli 1890 hos Kunsthandleren Gurlitt i Berlin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
