Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. Georg Brandes: Indtryk fra Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viens, le soleil te parle en lumiéres sublimes,
Dans sa flamme implacable absorbe-toi sans fin.
Et retourne å pas lents vers les cités infimes
Le cæur trempé sept fois dans le néant divin.
Imidlertid var under Kejserdømmet en Retning dukket op,
der kaldte sig Realisme. Den fremtræder i Malerkunsten først hos
Courbet, der er stor som Landskabsmaler, uskøn og ringe Kolorist
som Genremaler. Besynderligt nok opfattedes i sin Tid hans
Genremalerier paa Grund af Æmnemes Karakter som socialistisk
Maleri. Han lader sig nogenlunde parallelisere med Eugéne Sue,
der i sine Romaner er Realist og Socialist som han; kun at Courbet
som Kunstner er simplere, Sue langt mere rig.
Den realistiske Aandsretning bemægtiger sig den franske
Roman med Balzac og Flaubert, Teatret med den yngre Dumas
og Emile Augier. Dens første fremragende Mester i Malerkunsten
efter Courbet er Edouard Manet. Courbets Begavelse var drøj og
firskaaren, han glædede sig over det Saftige, over Livets Safter i
Kødet og i Jordbunden. Manets Talent var helt anderledes artet,
tørt og bestemt. Han søgte at mane Lyset ind i sine Billeder,
han saa Naturen lysere eller mere lysende end man før ham havde
gjort og saa ikke den enkelte Genstand efter i Sømmene, men
saa den massevis eller pletvis som et Hele af fint og rigtigt mod
hinanden afvejede Farvepletter. Han indvier den kommende
Impressionisme. Naturgengivelsen, der hos ham endnu er noget
haard og tør, bliver hos Monet og de andre senere Impressionister,
der opløse Farverne og overlade det til Øjet at samle dem, mere
og mere fuldendt.
Til Manet svarer i Literaturen hans Forfægter og Forsvarer
Zola som Indvarsler af en omfattende, beskrivende Ord-Kunst,
der gærne dvæler ved det Frastødende, men for øvrigt er
lige indtrængende og grandios. Og Bevægelsen fra saakaldt
Naturalisme til saakaldt Impressionisme i Malerkunsten har en
Art Parallel i Forholdet mellem Stilen hos Zola og den hurtige
Fremstillingsmaade, som kun tager Hovedtrækkene med, hos Guy
de Maupassant Den ene optæller Enkeltheder for at virke ved
Massen, omtrent som Hugo gærne opregner Titler og Navne; den
anden vælger og vrager for at gribe det korte, levendegørende Træk.
Efterhaanden som i den nye Tid Frankrig bliver den kunstne-
riske Analyses Hjemstavn optræder i Malerkunsten et hidtil ukendt
Studium af den enkelte Farves Værdi og Gyldighed i Farvekon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
